Danmark er igen energispareduks i EU
19.3.2021 07:00:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark er underlagt et EU-krav om energieffektivisering, og skal årligt spare 0,8 procent af det årlige energiforbrug. I 2019 opfyldte Danmark kun ca. en tredjedel af den forpligtelse. En lang række af de klimaaftaler, der er indgået i løbet af 2020 indeholder energieffektiviseringstiltag, og ud fra Energistyrelsens beregninger har det ledt til, at Danmark nu står til at opfylde EU-kravet om energibesparelser med 127 procent.
”Danmark skal naturligvis leve op til de internationale mål, vi selv har været med til at vedtage på klimaområdet. EU-målet for energieffektivisering har tidligere været forsømt, og det har ledt til helt berettiget kritik fra EU-Kommissionen. Nu har vi fået bragt tingene i orden med de klimaaftaler, vi har indgået det seneste år og Danmark står nu til at overopfylde målet markant” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Energibesparelserne vil ske bredt i samfundet inden for eksempelvis transport, industri og opvarmning. Der vil ske energibesparelser hvert år frem mod 2030, og den årlige energibesparelse i 2030 svarer til energiforbruget i 600.000 parcelhuse. Det bidrager både til Danmarks klimamål, og til at gøre dansk erhvervsliv mere konkurrencedygtigt. Samtidig sikrer det gode og sunde bygninger hos danskerne og er med til at mindske behovet for vindmøller og elmaster.
”De aftaler, vi har indgået, vil medføre en betydelig effektivisering af vores energiforbrug, og det vil være helt centralt for at nå vores 70 procents mål. Samtidig gavner det vækst, beskæftigelse og eksport, fordi energieffektivisering gør danske virksomheder mere konkurrencedygtige og fordi vi i Danmark er gode til at udvikle løsninger, som vi kan eksportere til andre lande” siger klimaminister Dan Jørgensen.
Formelt skal Danmark orientere EU-kommissionen om status for opfyldelsen af energispareforpligtelsen i 2024, men allerede nu retter regeringen henvendelse til Kommissionen for at orientere om de nye tal.
Baggrund
- I henhold til EU’s energieffektiviseringsdirektiv, skal medlemsstaterne i perioden 2021-2030 opnå nye årlige kumulative energibesparelser svarende til 0,8 pct. af det nuværende årlige, endelige slutforbrug.
- Danmark afleverede i 2019 sin nationale energi- og klimaplan (NECP). På daværende tidspunkt stod Danmark kun til at levere 1/3 af det fastsatte krav.
- Regeringen har det seneste år indgået en række større aftaler, som bidrager til målopfyldelsen af den danske energispareforpligtelse, herunder:
o Klimaaftalen for energi og industri af 22. juni 2020
o Transportaftalen
o Aftalen om grøn skattereform
o Finanslovsaftalen for 2021
- På baggrund af de politiske aftaler er den danske målopfyldelse nu beregnet til at være på 127 pct.
- Europa-Kommissionen orienteres om den danske målopfyldelse allerede nu, og det vil ligeledes indgå i ajourføringen af den danske nationale energi- og klimaplan, der skal sendes i 2024.
Nøgleord
Kontakter
Klimaministeriets pressetelefon på 41 72 05 38.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
