Danmark bidrager til klimaindsatsen i udviklingslandene
26.2.2019 09:18:52 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet offentliggør i dag rapporten ’Danmarks klimafinansiering 2017’. Heri fremgår det, at Danmark i 2017 bidrog med 4,6 mia. kr. til klimafinansiering i udviklingslandene. Dermed leverer Danmark tre år før tid et markant bidrag på løftet fra Paris-aftalen om, at de udviklede lande årligt skal mobilisere 100 mia. dollar til udviklingslandene i klimafinansiering fra 2020 - 2025.
Det danske bidrag består både af offentlig udviklingsbistand og klimafinansiering mobiliseret gennem multilaterale udviklingsbanker og den private sektor.
”Jeg er meget tilfreds med, at den private sektor også er med til at løfte denne udfordring. Hvis vi skal nå i hus med Parisaftalens målsætninger, skal vi engagere alle aktører – og ikke mindst den private sektor. Det er hele den partnerskabstankegang, som også ligger bag P4G, og som FN’s generalsekretær har sagt er afgørende for at vi kan nå Parisaftalens målsætninger,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.
De nye tal falder sammen med, at et borgerforslag om en ny dansk klimalov skal førstebehandles i Folketinget. Borgerforslaget, der er fremsat af 11 danske ngo’er, kræver bl.a., at Danmark årligt yder 5 mia. kr. i klimabistand i tillæg til de 0,7 % af BNI i udviklingsbistand.
”Regeringen har hævet klimapuljen til 540 mio. kr. Det er det højeste nogensinde. Derfor er er jeg også enig med borgerforslaget i, at det er nødvendigt med klimafinansiering for at nå Parisaftalens målsætninger. Men selv hvis vi hævede klimapuljen til både 5 og 10 mia. kr., vil det aldrig være nok. Traditionel udviklingsbistand alene kan ikke løfte opgaven. Vi har behov for at engagere den private sektor. Derfor lancerede regeringen også SDG-fonden sidste år,” siger Ulla Tørnæs.
Baggrund
Under FN’s Klimakonvention (UNFCCC) fra 1992 er de udviklede lande forpligtede til at give udviklingslandene finansiel støtte til deres omstilling til klimaresiliente lavemissionssamfund. COP15 i København i 2009 kvantificerede målsætningen til gradvis at øge mobiliseringen af klimafinansiering til at nå 100 mia. dollar årligt fra 2020, og endvidere blev det slået fast, at disse midler kan komme fra offentlige, private, bilaterale og multilaterale kilder. I forbindelse med COP24 i Katowice i december 2018 blev parterne enige om nye regler for rapportering af klimafinansiering, herunder regler for rapportering af mobiliseret privat finansiering.
Kontakter
Maria WesthPresserådgiver
Tlf:50778664mawest@um.dkVedhæftede filer
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
