Danish Cloud Community melder sig ind i SMVdanmark
18.12.2019 11:34:12 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Fællesskabet af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) bliver et medlem rigere efter nytår, hvor brancheorganisationen Danish Cloud Community melder sig ind i SMVdanmark. Indmeldelsen af cloud- og hostingbranchen understøtter SMVdanmarks strategiske fokus på at varetage SMV’ers interesser på tværs af alle brancher.
”Jeg er glad for at kunne byde Danish Cloud Community velkommen som medlem. Der er mange små og mellemstore danske virksomheder inden for IT, og da SMVdanmark er den eneste erhvervsorganisation, der alene taler SMV’ernes sag, passer Danish Cloud Community godt sammen med de øvrige 18.000 virksomheder, SMVdanmark repræsenterer,” siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt.
Søger politisk indflydelse og ekspertrådgivning
”Cloudbranchen er i hastig vækst – både nationalt og globalt. Derfor er det vigtigt, at der bliver lyttet til branchens mange nationale og lokalt funderede udbydere – og ikke kun de globale IT-mastodonter - når rammebetingelserne for erhvervet fastsættes. Det har ikke mindst betydning for den service, vores medlemsvirksomheder kan yde til deres kunder. Gennem SMVdanmark kan vi få den hjælp og indflydelse, der sikrer, at vi bliver hørt i den politiske debat, til fordel for både vores medlemmer og deres kunder,” siger direktør i Danish Cloud Community Jens Erik Thorndahl.
Jens Erik Thorndahl peger på, at det både er muligheden for at få hjælp til at blive hørt på Christiansborg og adgangen til at kunne trække på SMVdanmarks ressourcer, der har fået foreningen til at søge om medlemskab.
”Vi kan naturligvis ikke være eksperter på alle områder. Som medlem hos SMVdanmark kan vi trække på deres eksperter, når vi har brug for det, men samtidig fastholder vi vores selvstændighed som forening – noget man i andre hovederhvervsorganisationer ofte må give køb på,” siger Jens Erik Thorndahl.
Taler udelukkende SMV’ernes sag
”Jeg hører rigtig mange små og mellemstore IT-virksomheder sige, at de ikke føler, at de andre erhvervsorganisationer lytter til dem, da det altid er de store og ofte globale medlemsvirksomheder, der sætter dagsordenen. Det er derfor oplagt for os i SMVdanmark at være mere tydelige over for disse virksomheder om, at de kan finde et mere ligesindet fællesskab med andre virksomheder hos os i SMVdanmark. Det være sig enten som forening eller som enkeltvirksomhed,” siger Jakob Brandt.
Nøgleord
Kontakter
Direktør i Danish Cloud Community, Jens Erik Thorndahl: jet@cloudcommunity.dk | T: +45 28 35 50 96
Jakob BrandtVicedirektør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om Danish Cloud Community
Danish Cloud Community er en brancheforening for den danske cloud- og hostingbranche. Medlemmer er virksomheder, der opbevarer og passer på kundernes data og systemer. Danish Cloud Communitys medlemmer er deres kunders indgang til en outsourcet it-funktion. Læs mere på cloudcommunity.dk
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
Nye tal: Ikke siden 2017 har så lille en andel af de unge søgt ind på erhvervsuddannelserne23.3.2026 15:08:56 CET | Pressemeddelelse
Kun 19 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste niveau i ni år og langt fra den politiske målsætning. SMVdanmark advarer om mangel på faglærte og efterlyser handling.
Ny konjunkturanalyse: Foråret spirer i byggeriet, men mørke skyer truer i horisonten20.3.2026 11:58:33 CET | Pressemeddelelse
Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer. Stigende geopolitisk uro og højere priser peger dog på nye risici for erhvervet.
Ny analyse: Stor folkeskolesatsning er kun slået igennem i hver fjerde kommune18.3.2026 06:13:08 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste kommuner lever stadig ikke lever op til regeringens forventning om, at mindst 5 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der også viser store geografiske forskelle i udbredelsen.
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

