Dancann Pharma

DanCann Pharma runder historisk milepæl: Første træningsbatch gennemført

Del
Der er grund til tilfredshed hos både den driftsansvarlige og i økonomiafdelingen hos DanCann Pharma. Den ambitiøse Pharma virksomhed har netop gennemført det første vellykkede produktionscyklus med biomateriale få uger efter en økonomisk kapitalindsprøjtning fra forventningsfulde investorer.
Driftsansvarlig Morten Martinsen, kommunikations- og pressechef Henrik Højlund, salgsdirektør John Morell Frellsen og administrerende direktør Jeppe Krog Rasmussen fremviser topskud fra første batch fra DanCann Pharmas BIOTECH PHARM1
Driftsansvarlig Morten Martinsen, kommunikations- og pressechef Henrik Højlund, salgsdirektør John Morell Frellsen og administrerende direktør Jeppe Krog Rasmussen fremviser topskud fra første batch fra DanCann Pharmas BIOTECH PHARM1

I april var DanCann Pharmas produktionsfaciliteter BIOTECH PHARM1 færdigetablerede og i juni aktiverede virksomheden de første kultiveringsaktiviteter i de nye rammer efter en forudgående udvælgelse af genetik. Efter otte uger er første træningsbatch netop blevet høstet og gjort klar til videre bearbejdning. Efter tørringsfasen følger en omfattende analyse af resultatet samt test for forskellige mikrobiologiske forhold, herunder pesticider.

Denne batch er den første af 13 planlagte træningsbatche, som DanCann Pharma gennemfører i BIOTECH PHARM1 i resten af 2021. Forløbet er en væsentlig milepæl på vejen mod en endelig godkendelse af faciliteterne til råvareproduktion af cannabis biomateriale, også kaldet et bulk-produkt. Morten Martinsen, som er driftsansvarlig hos DanCann Pharma, er meget tilfreds med det foreløbige forløb:

- Denne og de kommende træningsbatche er vigtige skridt på vejen mod vores produktionsmål. Vi kan nu få konkrete data til validering af processer, udstyr og vækstforhold. Vi får også mulighed for løbende at optimere procesparametrene i vores avancerede produktionsanlæg – og så kan vi evaluere på den cannabisgenetik, som analyseresultaterne viser os. Hele formålet med gennemførelsen af de mange træningsbatche er ultimativt at sikre ensartethed og konsistens i produkterne, så vi kan maksimere vores output til råvaresalg, fortæller han og takker sit produktionsteam for en ekstraordinært stor indsats gennem forløbet.

Uden endnu at kende analyseresultaterne vurderer Morten Martinsen, at forløbet i forbindelse med den første produktion har været meget tæt på optimalt. I de temperatur- og fugtighedsfølsomme udviklingsrum trives cannabisgenetikken perfekt, og det har vist sig, at det kun har været nødvendigt at anvende omkring en sjettedel af den forventede mængde gødning og næring. Samtidig har vandforbruget været markant mindre end forudset. Det højteknologiske set up i BIOTECH PHARM1 virker altså efter hensigten – og mere bæredygtigt - hvilket har været med til at give virksomhedens ledelse og dens bagland yderligere blod på tanden.

- Den 27. juli gennemførte vi en rettet emission og fik samtidig tilført lånekapital på et tocifret millionbeløb. Det styrker vores økonomiske position betydeligt og gør det muligt for os at fremskynde etableringen af fase 2 i BIOTECH PHARM1. Det betyder helt konkret, at vi nu går i gang med at udvide vores produktionskapacitet markant. Vi vurderer, at tidspunktet for yderligere investeringer i produktionsfaciliteter er rigtigt netop nu, da der specielt på det tyske marked er stor efterspørgsel på cannabis-biomateriale, og specielt THC-potente råvarer, også kaldet Tetrahydrocannabinol, som er et af de aktive stoffer som blandt andet udvindes fra cannabis, fortæller Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør i DanCann Pharma.

DanCann Pharmas målsætning er at kunne råde over en kapacitet, som årligt kan levere cirka 2,5 tons tørret biomateriale til konkurrencedygtige priser. Virksomheden vil således kunne forsyne mere end 25% af det nuværende tyske marked med råvareprodukter.

- Den positive udvikling i DanCann Pharmas aktiviteter såvel økonomisk som driftsmæssigt gør, at vi kan sætte gang i en produktion af biomaterialet i væsentligt større omfang end tidligere forventet. Og altså markant tidligere end vi oprindeligt havde lovet vores investorer. Faktisk er målsætningen nu at øge kapaciteten med faktor 10, hvilket vil rykke virksomheden op på et helt nyt niveau på markedet, udtaler Jeppe Krog Rasmussen.

I første omgang gælder det dog resultaterne af den netop gennemførte træningsbatch. Efter trimning og en uges ophold i tørrerummet skal biomaterialet sendes afsted til analyse, hvorefter der går yderligere en uge før resultaterne foreligger.

- Den første batch er selvfølgelig noget særligt. En milepæl, som bestemt er værd at markere. Nu er vi kommet rigtigt i gang med konkrete produkter, men faktisk glæder jeg mig allermest til de efterfølgende batche, så vi kan se, om vi lykkes med at ramme den ensartethed i produktet, som er den ultimative forudsætning for, at vi bliver en succes. Indtil videre ser det rigtig godt ud, slutter Morten Martinsen.

DanCann Pharma A/S, der blev børsnoteret sidste år, blev dannet for at skabe et reelt og legalt medicinsk alternativ for alle de patienter, som ikke har fået den ønskede effekt af deres tidligere medicin. Med en ambition om at kunne levere et kvalificeret, standardiseret og rent produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin.    

Kontakter

Billeder

Driftsansvarlig Morten Martinsen, kommunikations- og pressechef Henrik Højlund, salgsdirektør John Morell Frellsen og administrerende direktør Jeppe Krog Rasmussen fremviser topskud fra første batch fra DanCann Pharmas BIOTECH PHARM1
Driftsansvarlig Morten Martinsen, kommunikations- og pressechef Henrik Højlund, salgsdirektør John Morell Frellsen og administrerende direktør Jeppe Krog Rasmussen fremviser topskud fra første batch fra DanCann Pharmas BIOTECH PHARM1
Download
Administrerende direktør Jeppe Krog Rasmussen med et topskud fra DanCann Pharmas første batch
Administrerende direktør Jeppe Krog Rasmussen med et topskud fra DanCann Pharmas første batch
Download

Information om Dancann Pharma

Dancann Pharma
Dancann Pharma
Rugvænget 5
6823 Ansager

+45 6916 0393https://www.dancann.com/

DanCann Pharma A/S blev grundlagt i 2018 og er en dansk biofarmaceutisk virksomhed drevet af cannabinoider. Virksomheden fokuserer på at opdage, udvikle, fremstille og kommercialisere nye produkter inden for behandling med cannabinoider (både phyto- og syntetiske) i en bred vifte af sygdomsområder. DanCann Pharma arbejder med både godkendte og ikke-godkendte lægemidler - såvel som både receptpligtige og receptfrie lægemidler. Og altid med hensynet til patienterne som et vigtigt pejlemærke. 

Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma

DanCann Pharma A/S: Den første ompakningsproces er blevet fuldført på de nye faciliteter hos CannGros ApS i Ansager26.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

KØBENHAVN, Danmark, 27. februar 2023 - DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) (OTCQB: DCPXF) ("DanCann Pharma" eller "Selskabet"), en dansk virksomhed drevet af cannabinoider, meddeler hermed, at Selskabet har fuldført sin første ompakningsproces med succes på sine nye faciliteter i Ansager, hvor dets datterselskab, CannGros ApS ("CannGros"), fik godkendelse til sine faciliteter i slutningen af 2022.

DanCann Pharma A/S styrker organisationen på det regulatoriske område21.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma A/S har ansat Jonas Skov som ansvarlig på det regulatoriske område – Head of Regulatory Affairs - i datterselskabet CannGros ApS, hvor de regulatoriske opgaver i DanCann Pharma koncernen er placeret. Jonas Skov kommer til CannGros fra en stilling som Senior QA/QP-specialist hos Fertin Pharma A/S. Før denne stilling arbejdede han hos Orifarm A/S med lignende opgaver.

Et begivenhedsrigt efterår har styrket DanCann Pharma markant14.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

DanCann Pharma har siden starten af september lukket eksportaftaler for mere end 80 millioner kr., har gennemført en fortegningsemission som har sikret yderligere ca. 22 millioner kr., er blevet EU-GMP-certificeret til produktion af medicinsk cannabis, har fået grønt lys til flytning af datterselskabet CannGros og er blevet sidenoteret på en amerikansk børs. Det er gået stærkt for den ambitiøse bio-pharma-virksomhed fra sydvestjyske Ansager.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye