Landdistrikternes Fællesråd

Damsgaard: Vi skal have trafikal ligestilling

Del

Landdistrikternes Fællesråd, som tæller 41 danske land- og yderkommuner, bakker op om øernes ønske om fuld trafikal ligestilling.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard mener, at det er positivt, at Folketinget har vedtaget nedsættelsen af færgetaksterne, men understreger at der skal afsættes flere midler.

- I vækstaftalen afsættes 48 millioner kroner i 2016 og herefter 95 millioner kroner årligt til at nedsætte færgetaksterne. Det er meget positivt, men det er vigtigt, at vi fortsat arbejder for at gennemføre fuld trafikal ligestilling, da færgetaksterne i praksis fungerer som betalingsmur rundt om vores øer, siger han i en skriftlig kommentar.

Trafikal ligestilling betyder, at det koster det samme at sejle med færge, som det ville koste at køre den tilsvarende strækning i bil.

På Christiansborg har Socialdemokraterne bragt færgetaksterne ind i de forhandlinger om planloven, som er i gang på Christiansborg. Også Dansk Folkeparti bakker op om øernes krav om lavere færgetakster.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at indførelse af landevejsprincippet er afgørende i forhold til at skabe et Danmark i bedre balance.

- Færgetaksterne hæmmer såvel erhverv som bosætning på vores øer, og det er problematisk, hvis vi vil sikre et Danmark der hænger bedre sammen, afslutter Damsgaard.

Kontakter

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum