Izico Food Group

Daloon-ejer køber veganerspecialist i England

Del

Danske Peder Andersen, der er kommerciel direktør i IZICO beskriver opkøbet som strategisk vigtigt for IZICOs vækstmål for Europa.

I dag, onsdag den 22. november, slutter Goodlife Foods sig sammen med den hollandsk-baserede koncern IZICO Food Group og styrker dermed IZICOs position på det britiske marked yderligere. I 2015 tog IZICO Food Group det første skridt ind i Storbritannien med opkøbet af frostvarevirksomheden Daloon Foods, som indtager en betydelig og stadig større plads inden for kategorierne kødløse frostretter, forårsruller og øvrige frosne snackprodukter. Opkøbet af Goodlife bekræfter IZICOs strategi om at udvikle forretningen i Storbritannien samt resten af Europa. Med opkøbet styrker IZICO yderligere sin position som en førende leverandør af frosne kødfri produkter, forårsruller og øvrige snackprodukter.

Goodlife Foods har mere end 25 års erfaring i at fremstille vegetarprodukter til både detailhandelen og foodservice-salgskanalerne i Storbritannien. Goodlife-teamet opererer inden for kategorien dybfrostvarer og har opbygget et dynamisk brand med en produktportefølje, der skal opfylde forbrugernes stigende behov for vegetarprodukter. Produktsortimentet består i dag af grøntsagsburgere, grøntsagspølser og vegetariske færdigretter.

Peder Andersen, kommerciel direktør i IZICO siger om opkøbet: “Goodlife-brandet supplerer vores eksisterende forretning perfekt og med den øgede efterspørgsel i Danmark og England samt flere og flere andre europæiske markeder, giver opkøbet os muligheden for at opfylde forbrugernes ønsker endnu bedre.”

Opkøbet af Goodlife Foods i England kommer kun én uge efter, at IZICO Food Group bekræftede sit køb af den hollandske frostsnackvirksomhed De Vries Van Oers. IZICO Food Group er en førende europæisk leverandør af frosne snacks, der sælges under både private labels og varemærker som Daloon, Beckers og Bicky. Med de to opkøb opererer IZICO-koncernen nu otte steder i fire forskellige lande i Europa.

Nøgleord

Kontakter

Halo. agency, PR-bureau, Andreas Hedensten, Seniorrådgiver,Tlf +45 2892 6494
Izico Food Group, Peder Andersen, Kommerciel direktør, Tlf +45 2020 4272

Vedhæftede filer

Information om Izico Food Group

Izico Food Group
Izico Food Group
c/o Daloon A/S, Delfinevej 3
5800 Nyborg

Om IZICO Food Group

IZICO, en del af investmentgruppen Egerias portefølje siden maj 2014, arbejder for at være “din favorit snack virksomhed’. Tidligere hed IZICO Beckers Benelux and Favory Snacks. Ved siden af egne brandede snacks producerer IZICO også private label snacks til det europæiske marked målrettet detail-, food service- og industrisektorene. IZICO er én af de førende leverandører af frosne snacks bl.a. burgere, mini snacks, forårsroller og brødsnacks. Produkterne produceres på egne fabrikker i Katwijk og Deurne i Holland samt i Bocholt i Belgien.

Følg pressemeddelelser fra Izico Food Group

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.