Dagrofa skaber fremgang i årets resultat trods svære markedsvilkår i detail: Foodservice- og logistikforretningerne trækker det samlede resultat op.

2022 er en foreløbig kulmination af de sidste 5 års indsats for at skabe en rentabel forretning. Koncernens driftsresultat (EBITDA) har i hele perioden været støt stigende, og i 2022 udgjorde det 384 mio. kr. Det er 271 mio. kr. mere end i 2018.
- Årets resultat lander på 74 mio. kr. - en forbedring på 17 mio. kr. i forhold til 2021
- Omsætningen er vokset med 891 mio. kr. i forhold til 2021
- Driftsindtjeningen (EBITDA) på 384 mio. kr. er det højeste niveau siden 2010 og 16 mio. kr. bedre end i 2021
|
|
2022 |
2021 |
2020 |
2019 |
2018 |
|
Årets resultat |
74 mio. kr. |
57 mio. kr. |
-96 mio. kr. |
-122 mio. kr. |
-593 mio. kr. |
|
Omsætning |
18,8 mia. kr. |
17,9 mia. kr. |
17,5 mia. kr. |
17,1 mia. kr. |
17,4 mia. kr. |
|
Driftsresultat (EBITDA) |
384 mio. kr. |
368 mio. kr. |
236 mio. kr. |
200 mio. kr. |
113 mio. kr. |
”Det glæder mig, at vi som koncern kan skabe fremgang i et marked, der er så usikkert, som vi oplever lige nu. Trods flere meromkostninger, heriblandt til el for 55 mio. kr., kan vi præsentere et rekordregnskab for 2022, fordi vi har opbygget et stærkt fundament for koncernen de sidste 5 år. Dagrofa Foodservice har haft stigende aktivitet, og Dagrofa Logistik har haft stor resultatfremgang på eksport, quick commerce og convenience-kunder. Det har bidraget positivt til de samlede regnskabsresultater. I detail har vores købmænd generelt været udfordret af inflationen og høje energi- og producentpriser – ligesom resten af branchen. Alligevel har vi arbejdet fokuseret med at styrke butiksnettet og købmandskabet, så vi står stærkere og er godt rustede til fremtiden,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
Fremgang i foodservice og logistik
”Hvis vi kigger mod vores foodservice- og logistikforretninger, ser vi fremgang og vækst i indtjeningen, mens vi på den anden side har været udfordret i detail. Dog har vi fortsat oplevet stor lokal opbakning til købmændene, og dette er med til at understrege købmandens vigtige rolle som lokalt omdrejningspunkt. Vi holder øjnene på målet og arbejder fokuseret med at udvide og styrke butiksnettet,” udtaler Tomas Pietrangeli.
I detail har den kraftigt stigende inflation og voldsomt stigende energi- og producentpriser skabt udfordringer for detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Inflationen og de stigende elpriser har drevet omkostningerne op for købmændene, som har en energikrævende butiksdrift bl.a. på grund af lovkrav om køl og frost. Samtidig har danskerne sparet på deres dagligvareindkøb, hvilket har betydet en lavere omsætning hos en række købmænd. Hertil kommer, at producentpriserne er steget markant mere end forbrugerpriserne i Danmark, hvilket har udfordret avancen. I januar 2023 var producentpriserne hele 21,9 procent højere end året før mod 14,5 procent højere forbrugerpriser*.
”Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at støtte købmændene i en svær tid. Vi har blandt andet oprettet en akut task force og presset på politisk for at få inflationshjælp til købmændene, hvilket regeringen imødekom i februar 2023 med en aftale om inflationshjælp til de hårdest ramte købmænd. Ydermere har vi sammen med købmændene arbejdet målrettet med at mindske energiforbruget og energioptimere i butikkerne. Indsatsen har været med til at nedsætte det samlede energiforbrug i butikkerne med knap 20 procent. Samtidig har der været en enorm lokal opbakning til købmændene. Jeg er taknemmelig for den lokale og politiske opbakning til købmændene, som er så utroligt vigtige for lokalsamfundene og sammenhængskraften i Danmark,” uddyber Tomas Pietrangeli.
Langsigtede investeringer skal sikre fremgang
I 2022 tog Dagrofa hul på den nye strategi #FremgangSammen, som skal sikre Dagrofas fremadrettede vækst og økonomiske overskud frem mod 2025. Ifølge Tomas Pietrangeli, virker strategien efter hensigten:
”Vi har nået vores 2022-milepæl om fremgang i driftsindtjeningen og positiv indtjening. Vi har måttet tilpasse os nye markedsvilkår, men overordnet fulgt #FremgangSammen-strategien, og vi har søsat nye vigtige projekter for vores langsigtede ambition. Vi ser ind i et 2023 med fortsatte udfordringer og dårlig sigtbarhed, men vi fastholder vores strategiske retning og vores fokus på at udvikle og skabe et rentabelt og mere offensivt Dagrofa.”
Årsrapporten 2022 kan findes på Dagrofas hjemmeside.
*Kildeinfo: Danmarks Statistik (DST), Producentprisindeks: PRIS4015. Forbrugerprisindeks: PRIS111. Forbrugertillidsindikator: FORV1
Årsregnskabet for 2022 bliver endeligt godkendt den 12.april 2023.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Dagrofa ApS
- Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked.
- Dagrofa har over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark under kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb
- Dagrofa ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner
- Årsregnskabet for 2022 bliver endeligt godkendt den 12.april 2023
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
MENY ser frem til at åbne et stort madmarked på Østerbro i absolut topklasse5.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra medio januar 2026 bliver den nuværende MENY-butik på Bryggervangen 17 på Østerbro hjemløs i en midlertidig periode. MENY har været lejere i den pågældende bygning siden 1969, men nu har ejeren besluttet af de eksisterende bygninger skal rives ned til fordel for et ambitiøst nybyggeri. Det nye ejendomsprojekt bliver en blanding af boliger og erhvervsareal. Derfor vender MENY også meget stærkt tilbage til Bryggervangen, når byggeriet forventes færdigt i starten af 2029. Richo Boss, kædedirektør i MENY, fortæller: -”MADarbejderne i MENY Bryggervangen er utroligt dedikerede, og butikken nyder godt af en virkelig stor lokal opbakning. Derfor er vi selvsagt kede af, at vi nu ser ind i en periode, hvor butikken så at sige bliver hjemløs.” Han fortsætter: -”Jeg glæder mig til gengæld meget over, at vi vender stærkt tilbage til Bryggervangen med en ny og større butik, når ejendomsprojektet er færdigt. De lokale kunder vil kunne se frem til et madmekka i absolut topklasse med alt det bedste
Dagrofa søger ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand5.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa, som blandt andet står bag detailkæderne SPAR og Min Købmand, søger ny direktør. Dagrofa vil finde en ny kandidat, som kan fortsætte den strategiske udvikling af kæderne med et øget fokus på effektivitet og forbedret indtjening hos de selvstændige købmænd.
Aarstiderne er flyttet ind i Bagsværds MENY4.12.2025 07:51:27 CET | Pressemeddelelse
Kunderne i MENY Bagsværd kan nu møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de næsten 30 MENY-butikker, som i disse uger for første gang kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder.
Aarstiderne er flyttet ind i Nordhavns MENY4.12.2025 07:37:06 CET | Pressemeddelelse
Kunderne i MENY Nordhavn kan nu møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de næsten 30 MENY-butikker, som i disse uger for første gang kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder.
Aarstiderne er flyttet ind i Odenses MENY på Mågebakken4.12.2025 07:31:08 CET | Pressemeddelelse
Kunderne i MENY Mågebakken kan nu møde Aarstidernes lækre økologiske produkter i deres supermarked. Butikken er blandt de næsten 30 MENY-butikker, som i disse uger for første gang kan præsentere disse lækre kvalitetsvarer for sine kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
