Salling Group

Dagrofa afhænder hovedparten af sine tidligere KIWI-lejemål til Dansk Supermarked Group

Del
Dansk Supermarked Group overtager 81 lejemål fra Dagrofa. Godt halvdelen planlægges omdannet til Netto-butikker, mens de øvrige lejemål forventes afsat i markedet til øvrige aktører inden for dagligvarer eller til andre erhvervsdrivende.

De to dagligvarekoncerner Dagrofa og Dansk Supermarked Group har sat pen til papir på en aftale, der giver begge parter mulighed for at fokusere yderligere på koncernernes kerneområder.

Dagrofa afslutter med aftalen sine bindinger i KIWI-lejemål hurtigere end forventet og kan dermed koncentrere sig om vækstområderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt FoodService Danmark. Med overtagelsen ruster Dansk Supermarked Group Netto yderligere til at imødekomme forbrugernes behov, når Netto forventes at blive den første danske kæde til at runde 500 butikker herhjemme.

Mindre end to måneder efter meddelelsen om lukningen af KIWI har Dagrofa nu fundet en løsning for alle sine 118 lejemål, hvilket både inkluderer de 103 eksisterende lejemål samt 15 lejemål planlagt til åbning.

Aftalen betyder, at Dansk Supermarked Group overtager lejekontrakterne for i alt 81 lejemål, og aftalen omfatter således alene overtagelse af forpligtelser og dermed ikke køb af fast ejendom eller lignende. Alle lejemål, der tidligere har huset KIWI, er på forhånd taget ud af drift eller undervejs med den afsluttende nedlukning.

Administrerende direktør i Dansk Supermarked Group Per Bank siger om overtagelsen:

- Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Dansk Supermarked Group, da vi hermed styrker Nettos fundament for succes mange år frem i tiden. Jeg er derfor meget tilfreds med aftalen. Den gør os i stand til at nå endnu bredere ud med et forstærket Netto-koncept, så vi kan gøre vores til at forbedre hverdagslivet for forbrugere i alle egne af Danmark.

Per Thau, koncernchef i Dagrofa, siger om aftalen:

- Vi er meget tilfredse med den indgåede aftale, der med et slag frigør os fra alle forpligtigelser vedrørende vores lejemål i KIWI-regi. Det betyder samtidig, at vi nu udelukkende kan fokusere vores ressourcer på de områder, hvor vi har vores kernekompetencer, nemlig i fødevaremarkedet MENY, de lokale købmænd i SPAR og Min Købmand samt FoodService Danmark.

Da beslutningen om at lukke KIWI blev taget, bestod kæden af 103 lejemål. Dagrofa viderefører 27 tidligere KIWI-lejemål som henholdsvis MENY og SPAR. Dansk Supermarked Group forventer at drive godt halvdelen af de 81 erhvervede lejemål videre som Netto. Konverteringen fra KIWI til Netto går i gang hurtigst muligt De resterende KIWI lejemål har Dagrofa afhændet til anden side.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er orienteret om aftalen mellem Dagrofa og Dansk Supermarked Group.

Kontakter

Dagrofa: Kommunikationsdirektør Jan Helleskov, 41 99 32 02


Dansk Supermarked Group: Kommunikationsdirektør Mads Hvitved Grand, 87 78 50 02

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye