Dagligvarekunder samler 105.000 kroner ind til udsatte børn og voksne
14.1.2022 10:20:38 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Julens budskab om at give og hjælpe andre spreder også glæde i januar.
Takket være kunderne i dagligvarekæden Lidl er der nu 105.280 kroner på vej til den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark. Pengene er blevet indsamlet gennem salg af kravlenisser i julemåneden, hvor kunderne har købt ark med kravlenisser for 20 kroner stykket i deres lokale butik.
Alle pengene går nu ubeskåret til Blå Kors Danmark, som driver en lang række sociale tilbud målrettet blandt andet mennesker med misbrug, hjemløse og børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
"Vi vil gerne give en stor og hjertevarm tak til Lidls kunder, som nu er med til at hjælpe en masse børn og voksne og give dem håb og en ny vej i livet. Det er en donation, som vi er stolte af og som er med til at gøre en forskel", siger Thomas Røddik Korneliussen, som er chef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark.
Samarbejde gør en forskel
Også hos Lidl er man stolte over opbakningen til de velgørende kravlenisser.
"Jeg glæder mig meget over, at vores kunder har støttet op omkring Blå Kors og givet en del af julehyggen videre ved at købe et kravlenisseark i Lidl i december. Blå Kors og deres mange frivillige gør hver eneste dag en fantastisk indsats for at hjælpe udsatte børn og deres familier – og jeg håber, den ekstra donation kommer til at gøre en forskel i den kommende tid”, siger Jens Stratmann, som er adm. direktør i Lidl Danmark.
Siden 2017 har Blå Kors Danmark og Lidl har samarbejdet om at gøre en social forskel. Det begyndte med uddeling af overskudsmad til væresteder for ensomme og botilbud for mennesker med misbrug og hjemløse, og siden da har det udviklet sig til meget mere.
Lidl har blandt andet også støttet Blå Kors Danmarks ferielejre, indsamlet julegaver til børnene i Barnets Blå Hus, som er støttecentre for børn og unge, der vokser op i misbrugshjem, og støttet julehjælp til økonomisk trængte familier.
"Det betyder utroligt meget for Blå Kors Danmark at kunne samarbejde med en virksomhed som Lidl, der samler penge ind til de mest udsatte," siger Thomas Røddik Korneliussen, som er chef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Millionstøtte til udsatte børn i Vejle30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bevilling på 3,6 mio. kroner fra Ole Kirk's Fond skal være med til at sikre, at børn og familier, der lever med alkohol- eller andre rusmiddelproblemer i hjemmet, også i de kommende år kan få gratis hjælp i Barnets Blå Hus i Vejle.
Næsten 7.000 ansøgninger om julehjælp på bare ét døgn21.10.2026 05:37:47 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har Blå Kors Danmark modtaget så mange ansøgninger om julehjælp i løbet af det første døgn. Siden organisationen åbnede for årets julehjælp, er 6.880 ansøgninger strømmet ind fra børnefamilier.
Når pengene ikke rækker til jul: Blå Kors åbner for julehjælp20.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For børnefamilier med en presset økonomi kan julen være forbundet med bekymringer om, hvordan pengene skal række til både mad og gaver. Nu åbner Blå Kors Danmark for ansøgninger til årets julehjælp.
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


