Dagligvarekæden Lidl åbner sin første butik i Søndersø, som også er den anden tobaksfrie dagligvarebutik i Danmark
25.5.2023 12:10:38 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Torsdag morgen slog dagligvarekæden Lidl dørene op til sin første butik i Søndersø. Den ligger på Toftekjær 6, i den tidligere Aldi-butik, og i spidsen står Louise Blaaberg, der tidligere har været butikschef på selvsamme adresse. Butikken er den anden tobaksfrie dagligvarebutik i Danmark.

Torsdag morgen åbnede dagligvarekæden Lidl sin første butik i Søndersø på Nordfyn. Her er butikken de seneste måneder blevet forvandlet fra en Aldi til en 789 m2 stor Lidl-butik, der blandt andet byder på en ekstrastor bake off-afdeling og frugt og grønt-afdeling. Til at byde kunderne indenfor var butikschef, Louise Blaaberg, der for nogle af byens kunder vil være et velkendt ansigt. Louise Blaaberg var nemlig butikschef på selvsamme adresse, da den var en Aldi.
”Jeg er vildt stolt af at stå i spidsen for Lidls første butik i Søndersø. De seneste måneder har været begivenhedsrige med et skift fra Aldi til Lidl, og jeg er blevet taget imod med åbne arme, og jeg er allerede stor fan af kulturen i Lidl. Søndersø kan godt glæde sig over at have fået en ny dagligvarebutik med lækre produkter til gode priser i byen,” fortæller butikschefen, der til klip af den røde snor havde selskab af borgmester i Nordfyns Kommune, Mette Holm, som bød velkommen til Lidl.
Onsdag aften havde Lidl inviteret til naboaften, hvor over 1000 lokale fra Søndersø kom forbi for at se byens første Lidl butik, smage lækre Lidl-delikatteser og hilse på butikkens medarbejdere.
Kunderne har taget godt imod det tobaksfrie initiativ
For to uger siden meldte Lidl ud, at dagligvarekæden frem mod udgangen af 2028 vil udfase alle af tobaks- og nikotinprodukter. Den første røgfrie butik åbnede d. 11. maj i Hjørring, og torsdag d. 25. maj er butikken i Søndersø den anden til ikke at have cigaretter på hylderne:
”Vi har været spændte på, hvordan vores kunder vil tage imod initiativet. Heldigvis har vi i butikken i Hjørring oplevet et flertal af positive kunder, der bakker op om vores handling, og selv rygere kommer stadig og handler hos os. Det er vi naturligvis virkelig glade for, og vi håber også, at kunderne i Søndersø vil tage godt imod det,” siger Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl.
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Toftekær 6 i Søndersø hver dag fra kl. 7-22.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl sænker priserne igen: Nu står mere end hver tiende hverdagsvare til fast lav pris13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 13. september sænker Lidl priserne fast på over 100 nye varer. Det betyder, at dagligvarekæden nu har over 300 hverdagsvarer til fast lav pris, hvilket svarer til mere end hver tiende vare i sortimentet. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker allerede har ændret indkøbsvaner på grund af faste lave priser.
Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
