Dagli’Brugsen vinder på jobglæde i detailbranchen
17.11.2021 16:25:04 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

I ny stor undersøgelse fra Jobindex bliver Dagli’Brugsen kåret som det bedste sted at arbejde, blandt 18 kæder.
Resultatet er baseret på besvarelser fra knap 7.000 nuværende og tidligere medarbejdere, der i undersøgelsen evaluerer deres jobglæde på arbejdspladsen.
- Jeg er ekstremt stolt over vi vinder på jobglæde i detailbranchen. Specielt fordi det er vores egne kolleger i butikkerne, der anerkender Dagli’Brugsen som en god arbejdsplads. Resultatet kommer ovenpå en pandemi, der har sat ekstra krav til vores kolleger i butikkerne. De har ydet en indsats udover det sædvanlige for at servicere og sikre kundernes behov og myndighedernes retningslinjer. Kollegerne i butik fortjener den største anerkendelse for den indsats, de har gjort både før, under og efter, at vi blev udfordret af en pandemi, siger kædedirektør i Dagli’Brugsen Maria Beck Tange.
Undersøgelsen fra Jobindex konkluderer at et kundeorienteret arbejdsmiljø er kilde til stolthed i branchen. Ligesom det at gøre karriere og mulighederne for at avancere i jobbet er synligt for kandidaterne.
-I tråd med Coops nye strategi er fokus på kunderne en af vores vigtigste prioriteter i Dagli’Brugsen. Vi er relativt små huse hvor vi har en stærk forbindelse til lokalsamfundet og det er vigtigt for os at tilbyde den service og de varer, der efterspørges lokalt. Derudover er frihed, ansvar og indflydelse på sin arbejdsdag vigtig hos os. Vi er til stede mange steder og hvis vi tager vores søsterkæder med, så er udviklingsmulighederne mange, siger Maria Beck Tange og fortsætter:
-Mine kolleger i butikkerne er utrolig stolte af deres butikker og deres funktion lokalt. Det kommer blandt andet til udtryk i de mange aktiviteter, der bliver sat i gang lokalt som er mere end blot at sælge dagligvarer – det kunne f.eks. være fællesspisninger, vinsmagninger, juletræsfester og mange andre lokale aktiviteter. Det kommer også til udtryk i tilgangen til kunderne – vores medarbejdere yder en grad af service, som er helt ekstraordinær – og det gør de fordi tilfredse kunder er et kvalitetsstempel af deres arbejde og deres butik.
Se hele listen med kædernes placering her i jobglæderapporten fra Jobindex.
Yderligere information:
Kædedirektør Maria Beck-Tange, 2220 5320
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

