Coop Danmark A/S

Dagli´Brugs får kongelig juleudsmykning

Del
Vestjysk landsbybrugs forvandles til juleeventyr, når fire blomsterkunstnere fra Bering kommer til byen i to dage og pynter butikken op. Utraditionel uddeler fik ideen, der skal styrke butikkens position som byens samlingspunkt.

Mandag den 30. oktober kommer kongelig hofleverandør Bjarne Als fra Bering House of Flowers sammen med tre medarbejdere til den lille vestjyske landsby Nordenskov for at forvandle Dagli´Brugsen fra en almindelig brugs til et eventyrligt julelandskab.

Det er uddeler Kim Rudebeck, der har fået ideen og taget initiativet til det utraditionelle – og kostbare - arrangement.

”Jeg sad og så Hofleverandørerne i fjernsynet, hvor jeg så Bering juleudsmykke et hotel i Aarhus. Så sagde jeg til min kone: Det kan vi da også gøre i Nordenskov,” fortæller Kim Rudebeck.

Bjarne Als, indehaver af Bering House of Flowers, var straks med på ideen, og har efter to besøg planlagt udsmykningen, som han forventer, vil tage de 4 blomsterkunstnere to hele dage at realisere.

Prisen for arrangementet vil Kim Rudebeck ikke ud med, men han ser det som en investering i at fastholde Dagli´Brugsen som byens samlingspunkt. Nordenskov har godt 700 indbyggere og med relativt kort til handelsbyerne Varde og Esbjerg kræver det kreativitet at sikre, at byens eneste dagligvarebutik overlever.

”Hvis ikke vi gør noget, så er vi her ikke. Dette er tænkt som en gave til vores kunder, som måske får lyst til at lægge lidt mere handel hos os de kommende måneder,” siger Kim Rudebeck.

Udover butikkens egen betaling, som udgør langt den største del, er der kommet beløb ind fra sponsorer, bl.a. har Coops Innovationspulje bidraget med 10.000 kr.

Samtidig har OK også gået ind i projektet, og betaler for at butikkens tankanlæg også juleudsmykkes af Bering House of Flowers.

Kunderne vil kunne opleve den unikke Dagli´Brugs i Nordenskov fuldt udsmykket fra onsdag den 1. november til 31. december.

Yderligere information: Uddeler Kim Rudebeck, 2323 9981 / 7529 8006 

Redaktionen er velkommen til at besøge butikken på Sønderskovvej 76 Nordenskov, mandag den 30. oktober, hvor Bjarne Als og medarbejderne arbejder – og selvfølgelig også fra 1. november, hvor den er fuldt udsmykket.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

400 Coop-butikker donerer påskens overskudsvarer26.3.2024 06:46:14 CET | Pressemeddelelse

Onsdag og lørdag aften inden helligdagene vil organisationen Stop Spild Lokalt (SSL) hente varer i omkring 400 af Coops butikker – varer som ellers ville løbe på datoen, inden påsken er omme. Varerne omfordeles af SSL via deres madoaser i hele Danmark. Det drejer sig først og fremmest om de butikker, der holder lukket i påskehelligdagene, og dermed har overskudsvarer, som ikke kan holde sig, til butikkerne åbner igen efter påske. "I Stop Spild Lokalt oplever vi ved højtiderne et særligt stort pres, ude i familierne, hvor det er ekstra svært at få enderne til at mødes. Derfor er vi glade for, at vi igen i år oplever en stor opbakning fra Coops butikker og en lyst til at donere deres overskudsvarer, så det kan gavne en masse mennesker" siger stifter og direktør af SSL, Rasmus Erichsen. For andet år i træk er påskeuddelingen på højde med juledonationen i forhold til mængden af mad der indsamles og uddeles, antallet af uddelingssteder rundt om i Danmark, og antallet af frivillige, der delt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye