Daginstitutioner og foreninger i Kvaglund bygger bro for børnene
8.4.2022 08:20:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Kravlegårdsidræt hedder det projekt, der nu på tredje år bygger bro mellem daginstitutioner, foreninger og børnefamilier i Kvaglund. Børnene er godt nok for længst kommet ud af kravlegården, men de er nye i foreningslivet, og projektet giver både børn og forældre et kig ind i forskellige aktiviteter og en tryg start på nye interesser.
Projektet bliver koordineret af Bydelsprojekt 3i1 og Get2Sport, der under Danmark Idrætsforbund arbejder for at styrke foreningsidrætten i udsatte boligområder. Herfra opleves projektet som en gevinst for alle parter.
”Vi vil gerne vise, at vi faktisk har det hele lige uden for døren her i Kvaglund. Vi har gode faciliteter og mange tilbud om forskellige fritidsaktiviteter, og i det her projekt kan børnene prøve sig lidt frem og forældrene få en fornemmelse af, hvad foreningslivet kan give deres børn både nu og på den lange bane,” forklarer Carsten Hille Rasmussen, der repræsenterer Bydelsprojekt 3i1 og Get2Sport.
Forældre er velkomne
Hos FDF Kvaglund er Børnehuset Kvaglund og Kvaglundskolens førskolebørn blevet inviteret til at prøve kræfter med spejderlivet. To eftermiddage tænder FDF’erne op i bålet og lader børnene riste skumfiduser og prøve kræfter med friluftslivet. Som afslutning på besøgene hos FDF er forældrene velkomne til at hente børnene og samtidig få en snak med foreningen om muligheden for at lade deres børn starte i foreningen.
På samme måde har det fungeret i de tre andre lokale foreninger, der har budt børnene på håndbold, fodbold og badminton, så flokken samlet har været afsted otte gange. I dette forår er det Børnehuset Kvaglund, der har deltaget i projektet, mens daginstitutionen Valmuen tidligere har været med, og på sigt er ideen at udvide samarbejdet.
Tryghed og genkendelighed
Hos alle parter omkring projektet er det oplevelsen, at besøgene i foreningerne og mødet med de forskellige aktiviteter skaber en tryghed og genkendelighed, der gør det lettere for både børn og forældre at tage skridtet ind i foreningslivet. Erfaringen er også, at det virker, og det vækker for eksempel stor glæde at se de børn, der gennem projektet har fundet vej ind i den lokale gymnastikforening, gå stolte på gulvet til forårets opvisning i hallen.
”Fra daginstitutionernes side giver det rigtig god mening, fordi vi kan se, at børnene får nogle nye oplevelser og erfaringer, der er med til at udvikle dem og styrke deres trivsel. For os er samarbejde et nøgleord, og det gælder både med forældrene og det lokalområde, vi er en del af, så vi er selvfølgelig begejstrede for et projekt, der løfter begge dele,” siger Marianne Guldager Jensen, områdeleder for daginstitutionerne i Tjæreborg-Esbjerg Ø.
Kontakter
Carsten Hille Rasmussen, bydelsmedarbejder i Bydelsprojekt 3i1, tlf. 24 29 32 74, chr@b3i1.dk
Marianne Guldager Jensen, områdeleder i Tjæreborg-Esbjerg Ø, tlf. 51 33 49 88, mgsk@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


