Dagens landsindsamling kan blive en katastrofe for verdens fattigste
14.3.2021 05:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Siden 1997 har frivillige hvert år gået på gaden for at samle ind til verdens fattigste. Det har årligt sikret omkring 10 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens brændpunkter.
Men i år frygter organisationen, at det kun er muligt at indsamle en tredjedel af beløbet, da det er svært at erstatte det store arbejde, som tusindvis af frivillige lægger i den fysiske indsamling. Ligesom sidste år er den traditionelle dør-til-dør-indsamling aflyst, og i stedet skal pengene samles ind på digitale medier.
”Landsindsamlingen er en økonomisk livsnerve for vores arbejde. De indsamlede midler er nødvendige for, at vi blandt andet kan søge internationale fonde og dermed gøre en betydelig forskel for mennesker i nød. Derfor kan det ikke undgås at gå ud over vores internationale arbejde,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
For 150.000 kroner er det f.eks. muligt at løfte en hel landsby med 500 indbyggere ud af ekstrem fattigdom i et land som Zimbabwe. Her er befolkningen hårdt ramt af klimaforandringerne, og mange har de seneste år fået ødelagt deres livsgrundlag pga. lange tørkeperioder og voldsom regn.
Ved at investere i nye brønde, solcelledrevne vandingsanlæg, opsamlingssøer og omlægge landbruget til klimaresistente afgrøder, så man ikke kun er afhængig af majs, kan familierne i løbet af få år være selvforsynende, skabe sig en fast indtægt og få mad på bordet tre gange om dagen.
”Selvom vi ved, at danskerne bakker op om det vigtige arbejde og har en stor givervilje, frygter vi, at corona-situationen herhjemme kan få konsekvenser for verdens fattigste. Når de mange frivillige ikke kommer ud og banker på døre, får danskerne ikke den samme påmindelse om at hjælpe, som de plejer,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Folkekirkens Nødhjælp landsindsamling er søndag den 14. marts. I år har indsamlingen foregået i hele uge 10 i håbet om et godt resultat. På nuværende tidspunkt er der indsamlet 1,75 millioner kroner.
For yderligere information kontakt presserådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Lasse Emil Kristiansen, på tlf. 5060 4015 eller e-mail lekr@dca.dk.
Nøgleord
Billeder


Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Hormuz-krisen sender chokbølger gennem verdens fattigste lande29.4.2026 10:11:11 CEST | Pressemeddelelse
En ny rundspørge blandt Folkekirkens Nødhjælps landechefer viser, at forsyningskrisen allerede har katastrofale konsekvenser i fattige og konfliktramte områder.
Historisk opbakning til Folkekirkens Nødhjælp25.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en hård start på 2025 med lukning af USAID lykkedes det Folkekirkens Nødhjælp at sikre historisk stor opbakning fra danske og internationale samarbejdspartnere og givere
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
