Dagens EU topmøde: Danmark er håbløst bagefter

Del
Til dagens EU-topmøde i Göteborg skal der diskuteres arbejdsmarkedsforhold i EU. Og mens stort set alle andre EU-lande går ind for en lovbestemt mindsteløn, stiller Danmark sig i mod. Håbløst og forældet, mener fagforeningsformand.

Selvom det både fungerer i Frankrig, Tyskland og 20 andre EU-lande, bliver der i Danmark rystet på hovedet og stampet i jorden, når emnet falder på lovbestemt mindsteløn.

I dag mødes toppolitikere fra hele EU for at diskutere arbejdsmarkedsforhold i EU. Og selvom der er uenighed på tværs af landene, kan de fleste dog tilslutte sig én ting – nemlig at det er nødvendigt med en lovbestemt mindsteløn.

Men her står Danmark udenfor. Som et af de eneste lande mener Danmark ikke, at mindsteløn skal bestemmes ved lov.

Det går ud over lønmodtagerne, mener Søren Fibiger Olesen, der er formand i Danmarks fjerde største fagforening, Krifa.

- I Danmark bliver mindstelønnen i dag fastsat gennem overenskomster. Og det er jo en rigtig god idé. Men det fungerer jo ikke i praksis, når op mod 41 % af de danske lønmodtagere ikke er dækket af en overenskomst. De har jo ikke nogen mindsteløn – fordi vi nægter at vedtage en ved lov, siger Søren Fibiger Olesen.

Eneste måde at undgå social dumping
Ifølge ham er lovbestemt mindsteløn den eneste måde, vi undgår social dumping.

- Det kan jo ikke passe, at fx landbrugsmedhjælpere skal gå til en alt for lav løn, fordi de ikke arbejder under en overenskomst. Vi er nødt til at sikre ordentlige vilkår for alle, siger Søren Fibiger Olesen.

Han mener, at vi bør kigge mod de lande, vi ellers altid plejer at sammenligne os med.

- I Tyskland har de lovbestemt mindsteløn, og på den måde har de sikret lønmodtagerne mod social dumping. Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle gøre det i Danmark også.


Fornægtelse af virkeligheden
Søren Fibiger Olesen, der udover formandskabet i Krifa også er formand for den internationale sammenslutning af fagforeninger WOW (World Organization of Workers), kalder det forældet.

- Det er håbløst forældet og en fornægtelse af virkeligheden. Lad os nu indse, at uden en lovbestemt mindsteløn lader vi lønmodtagerne i stikken. 

Kontakter

Søren Fibiger Olesen, formand i Krifa, tlf. 2544 4008

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er Danmarks fjerde største fagforening og a-kasse med 200.000 medlemmer. 

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye