Cyklistforbundet vil have indført ny 1,5 meter afstandsmærkning på landeveje

Forbundet foreslår, at den konkrete afstand på 1,5 meter skal markeres på selve vejen. Cyklistforbundet har taget inspiration fra afstandsmarkeringerne på motorvejene, hvor pile markerer, hvor meget afstand bilister skal holde til den forankørende bil.
”Vi foreslår, at markeringen bliver indført på en lang række ruter, hvor der ikke er cykelsti. Det vil være en hjælp for bilisterne og minde dem om, at de skal holde afstand til cykler, når de overhaler. Det gør det samtidig mere konkret for bilisterne, når de jævnligt mindes om præcist hvor meget 1,5 meter faktisk er på vejen, ” siger Jane Kofod, der er vicedirektør i Cyklistforbundet.
Cyklistforbundet adresserer i sit høringssvar også, at bl.a. FDM mener, det er for svært for bilister at vurdere afstanden.
”Når man som bilist forventes at kunne overskue, om man holder en tilstrækkelig afstand op til den forankørende bil, bør man forvente, at man som bilist også kan overskue, om man holder en tilstrækkelig afstand til siden, når man overhaler en cyklist,” siger Jane Kofod.
Cyklistforbundet hilser et konkret afstandskrav mellem bilist og cyklist ved overhaling velkomment.
”Forslaget bør vedtages af Folketinget. I dag sker 1 ud af 3 overhalinger med mindre end 1,5 meters afstand, og et konkret afstandskrav vil være et blandt flere vigtige bidrag til at øge sikkerheden og trygheden for cyklister på veje, hvor der ikke er en parallel cykelsti. Cyklisters tryghed afhænger direkte af afstanden til de forbikørende biler,” siger Jane Kofod.
Derudover mener Cyklistforbundet, at færdselsloven bør ændres, så en bilist lovligt kan overskride en spærrelinje (fuldt optrukken) ved overhaling af en cyklist, der overhales langt hurtigere end et køretøj.
”En mulighed for bilisten lovligt at overskride spærrelinjen ved overhaling af en cyklist vil gøre det mere sikkert at cykle,” siger Jane Kofod.
Cyklistforbundet ser dog generelt forslaget om halvanden meters afstand som en slags nødløsning.
”Det er meget vigtigt for Cyklistforbundet at understrege, at et afstandskrav på ingen måde kan stå i stedet for den kontinuerlige udrulning af flere cykelstier over hele landet. Cyklistforbundet foretrækker til enhver tid gode, brede cykelstier, der er ordentligt adskilt fra biltrafikken,” siger Jane Kofod.
Høringssvaret er sendt til Færdselssikkerhedskommissionens sekretariat.
Kontakter
Jane KofodVicedirektør
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkJørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27524325jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Links
Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Vi skal støtte sund og grøn transport som fx delecykler26.6.2025 13:03:30 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bifalder, at ekspertudvalg på transportområdet anbefaler, at man støtter fx delecykling i tyndt befolkede områder.
Ballerup vinder Pedalkraft-Prisen 202524.6.2025 09:14:33 CEST | Pressemeddelelse
Ballerup Kommune vinder Cyklistforbundets årlige pris, Pedalkraft-Prisen. Den går hvert år til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere.
Gladsaxe-virksomhed vinder hovedpræmien i Vi Cykler Til Arbejde 202512.6.2025 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Hold fra Novo Nordisk får hovedpræmien i VI CYKLER TIL ARBEJDE 2025. OBS: Andre regionale resultater og vindere, se længere nede.
Guldmedaljevinder og specialcykler i Amorparken i København26.5.2025 12:44:22 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 21. juni kan børn, unge og voksne med handicap eller særlige cykelbehov få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Cyklistforbundet byder op til cykeldans i Københavns biltomme gader20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gaderne er bilfri, og ruten lagt. Det skal udnyttes, og Cyklistforbundet byder derfor op til en dans med cyklen i Københavns gader under Copenhagen Sprint, hvor der er lagt en rute til det professionelle cykelløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum