Cykler skal hjælpe ukrainere hurtigt ind i den danske hverdag
11.3.2022 13:38:44 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Transportminister Trine Bramsen har i samarbejde med Cyklistforbundet sat gang i initiativet Giv en cykel, der skal hjælpe nyankommne ukrainere med at bevæge sig frit rundt i deres nye hverdag. Nemlig ved hjælp af pedalkraft.
Med initiativet opfordres danskere til at donere egne, brugte cykler til ukrainske flygtninge via hjemmesiden givencykel.dk
Cyklistforbundet vil nu række ud til sine lokale afdelinger og frivillige for at invitere dem til at fungere som ’cykelformidlere og sørge for at matche donerede cykler med deres nye ejer.
- Vi kan gøre en forskel. Som cyklister ved vi jo, hvordan cyklen giver friheden til at komme rundt. Jeg håber, at mange af vores medlemmer og andre frivillige har lyst og mulighed for at være med til at hjælpe mennesker, der har måtte forlade alt, med en god start på deres tid i Danmark ved at være lokal cykelformidler, fortæller Cyklistforbundets landsformand, Jens Peter Hansen.
Også ikke-medlemmer af Cyklistforbundet kan melde sig som frivillig lokal cykelformidler.
Initiativet er taget for at hjælpe ukrainske flygtninge godt ind i den nye tilværelse, den danske cykelkultur og den nye hverdag, de nu får.
- Det er stærkt at opleve den imødekommenhed, der er rundt om i hele landet, når det gælder modtagelsen af ukrainere. Danmark er et cykelland, og derfor er initiativet med hjælp til at komme op på cyklen vigtigt. Det vil give mange af de nyankomne bevægelsesfrihed og sikre, at de bliver del af vigtige fællesskaber, siger Trine Bramsen.
Fakta
På hjemmesiden www.givencykel.dk kan danskere donere egne, brugte og brugbare cykler til ukrainske flygtninge. Her kan man holde øje med, om der mangler cykler i ens nærområde.
Det vil også være på den hjemmeside, at ukrainerne kan tilmelde sig for at modtage en cykel. Den del af hjemmesiden er ved at blive oversat og forventes klar i midten af næste uge.
Kontakt
Jens Peter Hansen
Landsformand for Cyklistforbundet
landsformand@jenspeterhansen.dk
+45 24 48 16 04
Kontakt til transportministeren via Transportministeriets pressetelefon 33 11 00 14
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum