Cykeltyvene er på rov igen efter corona

Årets sidste sommermåned er for mange en populær måned at lufte jernhesten. Flere cykler på stierne frister dog desværre cykeltyvene til at genoptage deres langfingrede erhverv.
Det kan mærkes hos Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring. Antallet af cykeltyverier er i august 2022 næsten 50% højere, end det var i august 2021.
“Hos LB Forsikring har vi godt kunne mærke, at mange har skiftet hjemmearbejdet ud med arbejdspladsen, hvor folk cykler til arbejde. Der er nemlig sket en stigning i antal cykeltyverier, da cyklerne i højere grad luftes”, siger Anne Mette Kirkegaard, skadechef for LB Forsikring.
Antallet af cykeltyverier har ellers været faldende de seneste par år. I maj 2022 offentliggjorde Forsikring & Pension en opgørelse over udviklingen i cykeltyverier de sidste 10 år, og den viste, at antallet af cykeltyverier er næsten halveret fra 2011 til 2021. Det skal dog ikke være anledning til at glemme cykellåsen i en tid, hvor mange flytter rødderne, lyder det fra Anne Mette Kirkegaard:
“Selvom antallet af cykeltyverier ellers har været dalende, er det stadig med at huske at sikre sin cykel mod tyven. Mange flytter til nye byer for at starte studie og arbejde, og en del af tilvænningsprocessen bør være at forebygge et cykeltyveri i den nye by”.
En stigning har der dog været i august, og stigningen vidner derfor om, at cykeltyvene er tilbage ved cykelstativerne. Det er derfor en ekstra god ide at sikre cyklen, hvis man ikke vil have en ærgerlig overraskelse på turen hjem fra job eller skole.
LB Forsikring kommer derfor med 6 gode råd til, hvordan man bedst muligt kan sikre sin cykel mod tyveri:
- Brug en godkendt lås - Din cykel skal være låst med en lås, der er godkendt af Varefakta, for at opnå dækning af tyveri. Låsekrav gælder dog ikke ved tyveri fra forsvarlig aflåst bygning eller lokale.
- Lås altid cyklen: Helt basalt – husk at låse cyklen. Også når du bare er hos bageren, eller stiller cyklen fra dig hjemme i garagen.
- Lås cyklen fast - Lås stellet og for- eller baghjul fast til et cykelstativ, et træ eller en lygtepæl. Brug en godkendt bøjle- eller wirelås.
- Forsvarlig aflåst bygning eller lokale - Opbevar cyklen i en forsvarlig aflåst bygning eller et forsvarligt aflåst lokale, når du har mulighed for det.
- Pas på ved stationer og lignende - På tog- og metrostationer og ved busstoppesteder er der høj risiko for cykeltyveri. Det samme er tilfældet på en del skoler. Lås cyklen godt fast og gerne i en cykelkælder eller lignende aflåst område
- Frist ikke tyven - Tag løse lygter, cykelhjelm og lignende med dig. Har du en el-cykel, kan du også med fordel tage batteri og/eller kørecomputer med dig.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardPressechef
presselb@lb.dk
Billeder
Links
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på bilens udstyr, inden du tager på bilferie?27.6.2025 10:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Med sommerferien lige om hjørnet gør mange danskere sig i disse dage klar til sommerens kør-selv-ferier. Og selvom mange tjekker bilens udstyr, inden turen går sydpå, er det ikke alle der husker det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Husker du at låse teltet, når du er på festival?23.6.2025 11:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Mange ved ikke, at teltet skal være låst med for eksempel en hængelås, før tilfælde af tyveri fra et telt er dækket. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
En mio. kr. til 18 projekter om fysisk og mental sundhed i Region Sjælland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 18 projekter, der skal løfte den fysiske og mentale sundhed og trivsel hos borgerne i Region Sjælland, har modtaget midler som en del af den million kroner, som LB Foreningen i Region Sjælland havde afsat til formålet.
1 mio. kr. til 17 projekter der skal forbedre sundheden for udsatte borgere i Region Nordjylland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
17 forskellige projekter fik i denne uge den glædelige besked, at de har fået del i den million kroner, som LB Foreningen har valgt at uddele til organisationer, der arbejder for at forbedre den fysiske og mentale sundhed for udsatte borgere i Region Nordjylland.
En million kroner til 15 indsatser der styrker demokratiet i Region Midtjylland17.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på en mio. kr. til 15 forskellige projekter i Region Midtjylland sætter LB Foreningen fokus på at styrke det demokratiske engagement i regionen. Den største donation er på 130.000 kr. og den mindste på 5.000 kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum