Cykelstjerner kæmpede om prestigefyldt trikot
Cort, Mørkøv, Pedersen. En række prominente herrer fra World Touren var med i feltet, da der søndag blev kørt DM i linjeløb i Aalborg og omegn.
Det 219 kilometer lange cykelløb på de nordjyske veje blev fulgt tæt af medier og de mange tilskuere på ruten og ved målstregen i Aalborg. Og for rytterne var der mere på højkant end blomster, gavechecks og champagnesprøjt på podiet.
Vinderen sikrer sig nemlig også retten til at køre i den såkaldte dannebrogstrikot indtil næste års DM. Et synligt bevis på det nationale mesterskab, som man kan vise frem til cykelløb rundt om i verden - og som der er stor prestige i.
Derfor var der som altid hård kamp om titlen, da den 90. udgave af løbet blev skudt i gang. Til sidst måtte konkurrenterne dog se sig slået af Alexander Kamp, der krydsede målstregen 14 sekunder foran Mads Pedersen.
”Det er en stor forløsning for mig efter en svær sæson, så jeg går på sommerferie med et stort smil,” sagde en stolt og træt Alexander Kamp, som glæder sig til at bære dannebrogstrøjen.
DM-ugen giver opmærksomhed
Hos kvinderne kunne Cecilie Uttrup Ludwig stille sig øverst på skamlen efter en stærk solopræstation, mens to af løbets andre store favoritter, Emma Norsgaard og Amalie Dideriksen, tog sig af sølv og bronze.
Dermed kan Danmarks Cykle Union (DCU) nu se tilbage på en uge med enkeltstart og linjeløb i landevejscykling på få dage. Men også på DM i mountainbike og BMX, og det har i det hele taget været en god oplevelse at være en del af DM-ugen, fortæller DCU’s direktør Martin Elleberg Petersen:
”Det har været nogle rigtigt gode cykelløb på landvejen de seneste dage. Men det har også været godt at afvikle vores mesterskaber i mountainbike og BMX her under DM-ugen. Det har givet lidt mere medieopmærksomhed og en større tilskuerinteresse, end der normalt er til de løb.”
Eventet vender tilbage
Bag DM-ugen står Danmarks Idrætsforbund - i tæt samarbejde med de mange specialforbund og Aalborg Kommune. Eventet har været et ønske for DIF i mange år og er inspireret af den svenske SM-veckan, som har fundet sted siden 2009.
Nu er ønsket blevet indfriet, og mere end 200 guldmedaljer i 47 forskellige idrætsgrene er blevet uddelt de seneste dage i Aalborg. Samme by, som allerede nu har meldt sig som vært for samme event i 2023.
Nøgleord
Kontakter
Morten Friis BolvinkelKommunikationskonsulent
Tlf:+45 60607612mbv@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF get2sport er finalist til stor EU-ligestillingspris26.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indsatsen for at hjælpe flere piger i udsatte boligområder til idræt opnår international anerkendelse. Alene sidste år steg antallet af piger i get2sport-foreninger med næsten 20 procent.
Danske Skoleelever og DIF: Politisk svigt at fjerne krav om bevægelse og skære i idrætstimer24.3.2024 07:12:04 CET | Pressemeddelelse
Idræt og bevægelse i skolen fremmer både trivsel, sundhed og indlæring hos eleverne. Derfor er Danske Skoleelever og Danmarks Idrætsforbund uforstående for, at man fjerner lovkravet om 45 minutters bevægelse og skærer i idræt i udskolingen.
DIF bifalder IOC-udmelding om Rusland19.3.2024 16:05:07 CET | Pressemeddelelse
IOC kritiserer i kraftige vendinger Rusland for at politisere idrætten. DIF bakker op om udmeldingen.
OL-holdet vokser14.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Olympiske Komité har udtaget taekwondokæmperen Edi Hrnic til OL i Paris 2024
Daniel Wagner er klar til sit fjerde PL12.3.2024 18:13:40 CET | Pressemeddelelse
Den firedobbelte PL-medaljevinder i 100 m og længdespring er udtaget til de Paralympiske Lege i Paris som den anden danske para-atlet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum