Cykelløb sender toppen af cykelsporten til Esbjerg Kommune
Til august er Esbjerg Kommune i fokus på hele to etaper af cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Mens den første etape slutter i Esbjerg, begynder den anden i Ribe, og det store cykelløb er med til at sætte kommunen på landkortet.

Når cykelløbet PostNord Danmark Rundt til august ruller ud på de danske landeveje, er Esbjerg Kommune i centrum på ikke mindre end to etaper. Allerede på den første etape den 10. august drøner feltet nemlig i mål i Esbjerg, mens starten til løbets anden etape den 11. august går i Ribe. Det betyder, at cykelentusiaster begge dage kan opleve cykelrytterne og hele løbets karavane på kommunens veje.
Et brag af et cykelløb
PostNord Danmark Rundt og Danmarks Cykle Union har netop offentliggjort årets rute rundt i Danmark, og efter at cykelløbet sidste år blev aflyst på grund af coronavirus, er der i år lagt op til et brag af et cykelløb. 20 spændende hold deltager, og seks af dem er såkaldte World Tour hold, som før PostNord Danmark Rundt har kørt bl.a. Tour de France. Publikum kan derfor se frem til et cykelløb på højeste sportslige niveau.
Fra Struer sætter feltet på den første etapes 176 km kursen mod Esbjerg, hvor dagens vinder findes på rundstrækningen i midtbyen med opløb i Havnegade og mål ved Musikhuset Esbjerg. På dag to kører feltet samlet fra pladsen ved Ribe Domkirke og ud gennem Nordens ældste by, inden løbets anden etape for alvor bliver sat i gang i udkanten af byen, og målet for dagens 183 km er Sønderborg. PostNord Danmark Rundt har i alt fem etaper og slutter med en enkeltstart på Frederiksberg den 14. august.
Toppen af cykelsporten
Også sidste år skulle Esbjerg Kommune have lagt veje til PostNord Danmark Rundt, og borgmester, Jesper Frost Rasmussen, glæder sig over, at det i år er lykkedes at få både mål og start i kommunens byer.
”Det bliver spændende igen at mærke stemningen og suset, når toppen af cykelsporten samles her hos os. Vi har efterhånden en del erfaring med at skabe gode rammer om de store cykelløb, og hver gang oplever vi, hvordan det giver gode oplevelser og sætter vores kommune på landkortet, fordi vi får vist os frem og fortalt om alt det gode her hos os”, siger Jesper Frost Rasmussen.
Optakt til festugen
PostNord Danmark Rundt var senest i Esbjerg Kommune i 2016, hvor Esbjerg var målby for en etape, og i 2019 blev DM i Landevejscykling afholdt i Esbjerg Kommune. I år ligger PostNord Danmark Rundt i dagene lige op til Esbjerg Festuge, så cykelløbet bliver en festlig optakt til festugens aktiviteter.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er kendt som EnergiMetropol i erhvervssammenhænge, men begrebet energi er også relevant i langt bredere forstand. Hele kommunen summer af energi mellem mennesker, og her er stor handlekraft og vilje til at gå nye veje. Erhvervsmæssigt har vi en særlig styrkeposition på energiområdet, og i fremtiden vil en ny type energi i form af digital infrastruktur være med til at definere kommunen. Vi udvikler os hele tiden i en mere bæredygtig retning, og det er vores ambition, at alle skal opleve og bidrage til energien i Esbjerg Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Jubel i Vester Vedsted over super mobildækning20.4.2021 14:33:34 CEST | Pressemeddelelse
Så er det slut med at stå på tæer helt ude i vandkanten for at finde mobilsignal i Vester Vedsted. Esbjerg Kommune har i samarbejde med Cibicom, Connect44, Telia og Telenor fået rejst en mobilmast, så der nu er super god mobildækning til borgerne.
To idrætspriser uddelt til sportsfolk i én stærk klub16.4.2021 07:59:19 CEST | Pressemeddelelse
Meget har coronavirus sat en stopper for. Men ikke uddelingen af idrætspriserne i Esbjerg Kommune. I går blev Talentidrætsprisen og Lederprisen nemlig overrakt til to glade og stolte modtagere, og senere på måneden er det Idrætsprisens tur.
App skal gøre Esbjerg klimaklar14.4.2021 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny klima- og risikostyringsplan skal sikre Esbjerg mod de klimaforandringer, som kan påvirke by og havn negativt. For at sætte fokus på klimaudfordringerne med hav-, regn- og grundvand lancerer Esbjerg Kommune en ny app, hvor esbjergenserne selv kan se, hvad der sker under forskellige hændelser. Appen lader også brugeren afprøve fælles og egne grønne løsninger virtuelt.
Mere fleksibel parkering i centrum af Esbjerg14.4.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 19. april åbner Esbjerg Kommune for, at bilister kan forlænge parkeringen udover de to gratis timer ved at betale via app eller automat. Ordningen tilgodeser både den kortvarige parkering og de, der gerne vil parkere i længere tid. I samme ombæring får beboere i området et nyt tilbud om en beboerlicens.
Nyt træningssamarbejde skal styrke unge golftalenter på tværs af kommunen9.4.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge golftalenter i Esbjerg Kommune får nu mulighed for at blive en del af et nyt træningssamarbejde, som skal bane vejen for fremtidens elitegolfspillere og styrke Esbjerg som en af Danmarks bedste idrætskommuner.
Politi, Esbjerg Kommune og Bo trygt går sammen om at forebygge indbrud i kommunen8.4.2021 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En femårig indsats, hvor borgerne er i centrum, skal bringe antallet af indbrud i private boliger yderligere ned – til under 230 om året.
Ny skatebane fuldender GAME Streetmekka Esbjerg7.4.2021 10:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Skateforening har samlet næsten en million kroner til en ny udendørs skatebane, som foreningen forærer til Esbjerg Kommune. Snart begynder etableringen af banen ved GAME Streetmekka Esbjerg, hvor ringen af aktiviteter på den gamle remisegrund nu bliver sluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum