Cykelløb for de små: Kids Tour vender tilbage til Sakskøbing
17.12.2021 11:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Kids Tour er for børn i alderen 3-10 år, og byens gader bliver ramme for en cykelrute på 1 km, der kan cykles flere gange. Ud over selve cykelløbet vil der være aktiviteter og underholdning for hele familien på pladsen.
Kids Tour er en dag, der har til formål at få børn til at bevæge sig mere i hverdagen. Derudover er fokus også rettet på trafiksikkerhed. Bevæg dig for livet-puljen hos Guldborgsund Kommune vil derfor dække udgifter for alle tilmeldte børn, og beløbet går ubeskåret til Børneulykkesfonden. Beløbet vil blandt andet blive brugt på at arbejde med øget sikkerhed i trafikken, som er med til at nedbringe antallet af børneulykker.
Sakskøbing var også værtsby for Kids Tour i år, hvilket var en stor succes, og formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse ser frem til endnu et cykelløb i Sakskøbing:
”Idræt og bevægelse skal være en mulighed for alle i Guldborgsund, og derfor er det vigtigt, at vi som kommune kan være med til at stable sådan en dag på benene med alle de mange, gode samarbejdspartnere. I år deltog ca. 140 små cykelryttere, og vi håber, at der kommer mindst lige så mange næste år og gerne endnu flere.”
Også generalsekretær i Børneulykkesfonden, Henriette Madsen glæder sig til det lærerige og motionsfyldte arrangement:
”Med Kids Tour kommer børnene ud i flok og mærker glæden ved at motionere og være aktive sammen på en sjov måde. I Børneulykkesfonden ønsker vi, at flere børn benytter cyklen som transportmiddel, og vi håber, at cykelarrangementer som dette, kan være med til at få flere børn til at opleve glæden ved at cykle”
Kids Tour i Sakskøbing er et samarbejde mellem Børneulykkesfonden, DGI, Momentcph, Guldborgsund Kommune og Boldklubben Frem Sakskøbings MTB afdeling.
Kontakter
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
