Vækstfonden

Crowdlending kan støtte SMV’er under coronakrisen: Nu topper Vækstfonden op på lånene

Del
Spredningen af COVID-19 i Danmark har allerede fået konsekvenser for især SMV’erne. En af de nyere lånemuligheder er såkaldt crowdlending, hvor privatpersoner kan yde lån til virksomheder og dermed kan være med til at understøtte virksomheder også en vanskelig tid. Vækstfonden har lanceret en ny lånemulighed, der topper op på crowdlending-kampagner, så de når i mål.
Rolf Kjærgaard, Adm. direktør i Vækstfonden
Rolf Kjærgaard, Adm. direktør i Vækstfonden

I starten af 2020 lancerede Vækstfonden et låneprodukt, der bidrager til, at endnu flere danske virksomheder kan få glæde af mulighederne for at sikre kapital via crowdlending. Produktet kan være ekstra nyttigt som følge af spredningen af COVID-19. Med et såkaldt ”topping-up-lån” kan Vækstfonden komme med den sidste del af finansieringen i tilfælde, hvor en virksomhed ikke lykkes med at rejse hele det ønskede beløb via private investorer. Aftalen omfatter indtil viderelåneplatformene Flex Funding og Lendino.

Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Jeg er glad for, at der med crowdlending er kommet en ny mulighed for at finansiere små og mindre virksomheder i Danmark. Det betyder, at der er flere chancer for at rejse den nødvendige kapital, og at vi dermed kan række endnu længere ud og hjælpe flere danske iværksættere godt på vej.”

Rolf Kjærgaard, direktør i Vækstfonden:

”En af vores vigtigste opgaver er at sikre risikovillig kapital til de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Vækstfonden bidrager nu til at udvide finansieringsmulighederne yderligere, og crowdlending kan være en god vej til kapital, særligt for de mindre og nye virksomheder.”

Vækstfondens topping-up-lån har en tabsgaranti fra den Europæiske Investeringsfond (EIF), som skal bidrage til at sikre bedre finansiering for virksomheder.

EIF Chief Executive Alain Godard:

”Med den nylige finansieringsaftale sammen med EIB skal vores garanti understøtte, at Vækstfonden kan få endnu mere kapital ud at arbejde hos de virksomheder, der har mest behov for det. COSME-aftalen under the European Fund for Strategic Investments, er et vigtigt værktøj for EIF for at kunne sikre garantier til ambitiøse iværksættere og vækstvirksomheder i hele Europa.”

Godt samarbejde med crowdlendingvirksomheder
Vækstfonden samarbejder med alle danske crowdlendingudbydere, og en af dem er virksomheden Flex Funding, hvor de hilser topping-op-lånet velkommen:

”Alternativer til banklån er vigtige for, at vi kan sikre kapital til små virksomheder med stærke forretninger. Og det er der heldigvis flere og flere, som benytter sig af. Vi er kommet rigtigt godt fra start med Vækstfondens topping-up lån. Vi har allerede 19 virksomheder som har fået udbetalt lån for 18,8 millioner kroner, hvoraf de 4,0 millioner kroner kommer fra Vækstfonden, siger Henrik Vad, direktør i Flex Funding.”

Også hos låneplatformen Lendino ser man frem til, at topping-op-lånet kan komme endnu flere små og mellemstore virksomheder til gavn:

”Crowdlending giver virksomheder mulighed for at låne direkte af privatpersoner og investorer. Det er investorer, der ofte kommer fra lokalområdet, og de kan nu være med til at opbygge gode, spændende virksomheder i hele Danmark. Vi har også et særligt fokus på fødevarer, hvor vi bl.a. har et samarbejde med Coop Crowdfunding. Med topping-up-lånet fra Vækstfonden kan vi nå endnu bredere ud,” siger Andreas Rex Helgason, direktør i Lendino.

Nye indgange til kapital
For netop at hjælpe de små og mellemstore virksomheder til alternativ finansiering gik SMV’ernes hovederhvervsorganisation, SMVdanmark, ind på crowlendingmarkedet medSMVerhvervslån.dk. Her er det Flex Funding, der driver platformen og foretager de konkrete kreditvurderinger af låntagerne. Hos SMVdanmark ser man et klart behov for, at nogle af de mindste virksomheder også får lettere adgang til lånefinansiering:

”Crowdlending er et godt alternativ til banken, når SMV’erne skal finde finansiering til deres udviklingsprojekter. Derfor etablerede vi sidste år SMVerhvervslån. At Vækstfonden er kommet med ombord, ser vi som en helt klar blåstempling af konceptet, og at det gør en forskel for de små og mellemstore virksomheder,” siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.

Life Exhibitions fik kapital til vækst
Topping-up-lånet har allerede været i brug til en række finansieringer. En af dem er Life Exhibitions ApS,  der udvikler fotoudstillinger og undervisningsmaterialer med udgangspunkt i bl.a. Verdensmålene. Firmaet ønsker at skabe større opmærksomhed hos almindelige mennesker, om vigtigheden af målene og at ansvaret for at gennemføre dem ligger hos alle. Senest har virksomheden udgivet coffee table-bogen ”2030 NOW”, og stifter Stine Trier Norden er ikke i tvivl om, at crowdlending var en god finansieringsform for netop dem.

”Life Exhibitions er drevet af et stærkt formål om, at vi alle skal få en bedre forståelse for vores egen levevis med udgangspunkt i verdensmålene. For en lille virksomhed som os, var det vigtigt at få kapital til at kunne udvikle vores projekter, som ofte er store og tidskrævende. Derfor blev crowdlending og topping-up-lån fra Vækstfonden vejen for os,” siger Stine Trier Norden, stifter af Life Exhibitions.

Om topping up-lånet

Med et såkaldt topping-up-lån kan Vækstfonden nu bidrage til, at danske virksomheder kan lykkes med at rejse kapital via crowdlending.

Med lånet kan Vækstfonden toppe op med et særligt lån i tilfælde, hvor en virksomhed ikke lykkes med at rejse det nødvendige beløb fra det private marked via en crowdlending-platform. Vækstfonden kommer således på banen, når virksomheden har rejst det højst mulige beløb fra private långivere.

Topping-up-lånet kan finansiere maks. 25 pct. af den samlede finansiering op til 1 mio. kr. Vækstfonden indgår i finansieringen på lige vilkår med de andre låneydere.

Vækstfonden har pt. indgået aftaler med platformene Flex Funding og Lendino. Derudover er der via Flex Funding indgået en aftale særligt rettet mod medlemmer af SMVdanmark. Lendino har indgået en aftale med Coop, og deres tilbud er rettet Coops medlemmer og fødevarevirksomheder

Finansieringen er muliggjort af støtte fra COSME garantifaciliteten og Den Europæiske Strategiske Investeringsfonds (EFSI) plan, Investeringsplanen for Europa. Formålet med EFSI er at understøtte og gennemføre produktive investeringer i EU og sikre bedre adgang til finansiering for virksomheder.

Læs mere på www.vf.dk

Kontakter

For yderligere oplysninger:


Cecilie Idun Andersen, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, på +45 3 193 05 73 eller cea@vf.dk


Henrik Vad, Flex Funding på + 45 26 88 89 00 eller henrik.vad@flexfunding.com


Andreas Rex Helgason, Lendino, + 45 51 35 31 11 eller andreas@lendino.dk


Jakob Brandt, vicedirektør SMVdanmark via kommunikationschef Jon Arskog +45 61 96 39 99 eller arskog@SMVdanmark.dk,


Tim Smit, press officer EIF, på +352 691 286423 eller t.smit@eib.org

Billeder

Rolf Kjærgaard, Adm. direktør i Vækstfonden
Rolf Kjærgaard, Adm. direktør i Vækstfonden
Download

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye