Varde Kommune

Crowdfunding skal være med til at realisere Bjarke Ingels-tegnet dansk museum

Del
I dag sparkes der gang i en crowdfunding på tværs af Danmark og Tyskland, der skal hjælpe med at finansiere museet FLUGT. Det kommer i forlængelse af en donation fra den tyske Forbundsdag i november på 10 mio. kroner.
Rendering af museet FLUGT (BIG).
Rendering af museet FLUGT (BIG).

KULTUR

Museet FLUGT skal formidle fortællingen om danmarkshistoriens største flygtningelejr, der på sit højeste var Danmarks 5. største by. Derudover skal det rumme aktuelle internationale flygtningehistorier.

Vardemuseerne, som står bag etableringen af FLUGT ved byen Oksbøl, oplever stor interesse fra private, der gerne vil hjælpe med at rejse midler til byggeriet af museet.

Derfor åbnes der nu op for private donationer gennem crowdfunding, hvor alle kan bidrage med alt fra nogle få kroner til flere tusinde.

CITAT

Claus Kjeld Jensen, direktør for Vardemuseerne:

”Som crowdfunder er man ikke kun med til at støtte et museumsbyggeri – man er med til at sikre formidlingen af et vigtigt stykke verdenshistorie.”

”Der er brug for et museum som FLUGT. Verden har aldrig haft flere mennesker på flugt end i dag.”

”Vi oplever en stor folkelig interesse for FLUGT. Ikke mindst blandt tyskerne, der kommer og spørger os, hvordan de kan hjælpe med at realisere museet. Det rører os meget, at folk gerne vil bidrage, og det giver vi dem nu en direkte mulighed for.”

Detlev Rünger, ambassadør på den tyske ambassade i København:

”FLUGT i Oksbøl er et vigtigt projekt, som Tyskland også er engageret i. Museet vil yde et vigtigt bidrag til behandlingen af en overset del af tysk-dansk historie.”

”Den tyske Forbundsdag tillægger projektet stor betydning og besluttede i november 2019 at støtte projektet med 1,3 mio. EUR.”

”Museet vil dokumentere flygtninges liv og lidelser efter krigens afslutning, ligesom den nyere tids flygtningesituation også vil blive formidlet. Museet bliver på den måde et sted for både nutiden og historien.”

 

FAKTA

  • Arkitekthuset BIG har tegnet museet FLUGT. Bjarke Ingels Group stod også bag publikumssuccesen Tirpitz i Blåvand.
  • I perioden 11. februar til 5. maj 1945 modtog Danmark cirka 250.000 tyske flygtninge fra krigens østfront, primært kvinder, ældre og børn.
  • I 1945 boede der på et tidspunkt 36.000 tyske krigsflygtninge i flygtningelejren nær Oksbøl, hvilket betød, at lejren i praksis var Danmarks 5. største by.
  • Etableringen af museet forventes at løbe op i omkring 100 millioner kroner, og cirka halvdelen af finansieringen er nu på plads.
  • Den tyske Forbundsdag har doneret 1,3 mio. Euro til projektet (9,75 mio. kr.).
  • Det er håbet, at museet slår dørene op i efteråret 2021.
  • Man kan deltage i crowdfundingen med et valgfrit beløb, og alle personer der har doneret, vil blive nævnt på en takkevæg, når museet står færdigt.
  • Man kan deltage i crowdfundingen ved at følge dette link: https://www.gofundme.com/f/flugt-refugee-museum-of-denmark

Kontakter

Claus Kjeld Jensen
Direktør for Vardemuseerne
29 38 66 64


Steffen Kjær
Kommunikationschef, Varde Kommune
21 83 71 89

Billeder

Rendering af museet FLUGT (BIG).
Rendering af museet FLUGT (BIG).
Download
Rendering af museet FLUGT (BIG).
Rendering af museet FLUGT (BIG).
Download
Rendering af museet FLUGT (BIG).
Rendering af museet FLUGT (BIG).
Download

Information om Varde Kommune

Varde Kommune
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde

7994 6800http://www.vardekommune.dk/

Om Varde Kommune:
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye