Sparta Atletik og Løb

CPH Half melder sig ind i eksklusiv klub og kan snart melde udsolgt

Del
CPH Half kan se frem til at melde udsolgt for første gang. Tilmeldingstallene er 30 procent foran sidste år, så man skal være hurtig for at sikre sig en af de sidste pladser.
CPH Half kan snart melde udsolgt for første gang, og det betyder, at 25.000 løbere er klar til start. (Foto: Sparta)
CPH Half kan snart melde udsolgt for første gang, og det betyder, at 25.000 løbere er klar til start. (Foto: Sparta)

På verdensplan har der igennem en årrække været kæmpe efterspørgsel på de helt store løb, som virkelig skiller sig ud, eksempelvis London og New York Marathon, der potentielt kunne sælge langt flere startnumre, end hvad der er plads til. CPH Half melder sig nu ind i det fornemme selskab, da man snart kan melde udsolgt.

"Det overgår helt sikkert vores forventning, at vi ligger 30 procent foran på tilmeldingstallene og snart må melde alt udsolgt. Vi har sat grænsen ved 25.000 startnumre, og det kommer vi ikke til at ændre på, selvom efterspørgsel er større. For vi skal sikre, at både rute og start- og målområde fungerer optimalt," siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta, som sammen med Dansk Atletik arrangerer CPH Half. 

CPH Half har enormt potentiale

Når det sidste startnummer snart er solgt, så er det en understregning af, at halvmaratondistancen har et kæmpe potentiale.

"At rykke op i ligaen af udsolgte løb indfrier for alvor den vision vi for fem år siden lavede sammen med Dansk Atletik. Vi ville etablere et af verdens bedste tilbagevendende halvmaraton, og det faktum, at vi nu får udsolgt, viser det enorme potentiale halvmaratondistancen har," siger Dorte Vibjerg.

Hvis du gerne vil nå at tilmelde dig CPH Half, så kan det gøres her

Fakta

CPH Half løbes den 15. september med start klokken 11.15 på Øster Allé

Læs mere om CPH Half her

Bidragsyder

Nordea-fonden

Sponsor

Zalando

Partnere

Sport Event Denmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Wonderful Copenhagen. 

Kontakter

Billeder

CPH Half kan snart melde udsolgt for første gang, og det betyder, at 25.000 løbere er klar til start. (Foto: Sparta)
CPH Half kan snart melde udsolgt for første gang, og det betyder, at 25.000 løbere er klar til start. (Foto: Sparta)
Download

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye