Sparta Atletik og Løb

CPH HALF: Etiopien løber med begge sejre

Del
Søndagens Copenhagen Half Marathon viste sig atter som et af verdens hurtigste løb med de fire første mænd i mål på under én time, mens Tsehay Gemechu hos kvinderne forbedrede en legendarisk løbsrekord.
Cirka 20.000 deltog i Copenhagen Half Marathon 2022
Cirka 20.000 deltog i Copenhagen Half Marathon 2022

Efter aflysning i 2020 vendte Copenhagen Half Marathon – med knap 20.000 deltagere - søndag tilbage for fuld skrue. Med de fire første løbere i mål på under én time, blev løbets høje klasse igen bekræftet. Hurtigst var VM-bronzevinderen Amdework Walalegn fra Etiopien, der i en tæt og medrivende spurt snuppede sejren i 59:10 minutter – bare to sekunder foran kenyaneren Kenneth Renju.

Dagens mest opsigtsvækkende præstation fandt man dog i kvindernes løb, da Tsehay Gemechu stormede i mål i ny løbsrekord 65:08 minutter. Dermed fik den 22-årige etiopier skåret syv sekunder af den løbsrekord, som Hollands dobbelte OL-guldvinder Sifan Hassan satte i 2018. 


”Jeg havde håbet at løbe på omkring 65 minutter og sætte personlig rekord. At slå Sifan Hassans løbsrekord er selvfølgelig også noget særligt,” sagde Gemechu, der efter 12 kilometer sagde farvel til sine nærmeste konkurrenter. Indtil 15 km kunne hun ligge i læ af den mandlige hollandske ”hare”, men herefter måtte hun gøre arbejdet selv.


Abdi Ulad vinder DM-guld

Traditionen tro var årets danske mesterskab på distancen indlagt i løbet. Stjernen fra ”Vild med dans”, Abdi Ulad (Hvidovre AM), havde her taget en pause fra tv-showet for at sikre sig endnu en titel til samlingen med vinder-tiden 63:30 minutter. AGF-løberen Omar Hassan, der var 13 sekunder hurtigere, blev først udråbt som vinder, men den etiopiskfødte århusianer venter fortsat på dansk statsborgerskab – og dermed gik guldmedaljen alligevel til Abdi Ulad, der slog en anden AGF-løber, Jacob Simonsen, med tre sekunder. Yderligere 15 sekunder efter kunne den tidligere triatlet Rune Bækgaard (Team Hechmann) snuppe bronzemedaljen.


Hos kvinderne sejrede et nyt navn, Annah Ritah Nagadya fra Peak4Ever, i 1:16,49 time – bare fire sekunder foran Kamilla Sofie Vallin (VO2RC).

Copenhagen Half Marathon – 19. September 2021

Mænd - Top 3 overall

1. Amdework Walalegn, Etiopien 59:10 minutter
2. Kenneth Renju, Kenya 59:12 – personlig rekord
3. Daniel Mateiko, Kenya 59:25 – personlig rekord

Mænd - Top 3 DM

12.  Abdi Ulad, Hvidovre AM 63:30 – DM-guld
14. Jacob Simonsen, AGF 63:33 – DM-sølv
16. Rune Bækgaard, Team Hechmann – DM-bronze

Kvinder - Top 3 overall

1. Tsehay Gemechu, Etiopien 65:08 minutter – LØBSREKORD
2. Hawi Feysa, Etiopien 65:41 – personlig rekord
3. Vivian Kiplagat, Kenya 66:07'

Kvinder - Top 3 DM

22. Annah Ritah Nagadya, Peak4Ever – DM-guld 76,49
23. Kamilla Sofie Vallin, VO2RC – DM-sølv 76:53
29. Maria Larsen, Sparta – DM-bronze 78:22

Billeder

Cirka 20.000 deltog i Copenhagen Half Marathon 2022
Cirka 20.000 deltog i Copenhagen Half Marathon 2022
Download
Amdework Walalegn, Etiopien, tog sejren hos mændene i en tid på 59:10
Amdework Walalegn, Etiopien, tog sejren hos mændene i en tid på 59:10
Download
Tsehay Gemechu, Etiopien tog sejren i hos kvinderne i en ny race rekord på bare 65:07 minutter
Tsehay Gemechu, Etiopien tog sejren i hos kvinderne i en ny race rekord på bare 65:07 minutter
Download
Annah Ritah Nagadya fra Danmark løb med DM-guldet hos kvinderne i en tid på 76:49
Annah Ritah Nagadya fra Danmark løb med DM-guldet hos kvinderne i en tid på 76:49
Download
Abdi Ulad trak det længste strå i kampen om DM hos mændene, og han vandt i en tid på 63:30
Abdi Ulad trak det længste strå i kampen om DM hos mændene, og han vandt i en tid på 63:30
Download

Links

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Copenhagen Half Marathon har verdens hurtigste halvmaratonrute. Det blev endnu en gang understreget i 2018, hvor der blev sat ny europarekord hos kvinderne, mens hele otte mænd løb under 60 minutter. Ud over den absolutte verdenselite så deltager der også et kæmpe motionsfelt med mere end 20.000 løbere. Arrangørerne af Copenhagen Half Marathon er Sparta Atletik & Motion og Dansk Atletik Forbund.

Den første udgave af Copenhagen Half Marathon fandt sted i 2015 og var et udspring af det succesrige VM i halvmaaton, som blev afholdt i København i 2014. Målsætningen har fra starten været at lave verdens bedste og hurtigst halvmaraton, og den er målsætningen er i manges øjne opfyldt.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye