COVID-19: Yderligere tiltag iværksættes for at bringe smittespredningen i Aarhus under kontrol
”Udviklingen i Aarhus Kommune kalder på konsekvent handling. Derfor sætter vi massivt ind med lokale tiltag, så udviklingen kan vendes. Der er tale om en målrettet lokal indsats, og jeg opfordrer alle i Aarhus til at følge anbefalingerne,” siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.
Statens Serum Institut vurderer, at situationen i Aarhus er bekymrende, fordi der er tegn på mange mindre, geografisk spredte udbrud.
”Der er i øjeblikket øget spredning af COVID-19 i samfundet. Særligt i Aarhus er der grund til bekymring og yderste agtpågivenhed hos alle. Udviklingen gør, at der nu iværksættes yderligere tiltag, så udbruddet i hele kommunen kommer under kontrol. Det er altså lige nu, i dag, at vi alle skal tage ansvar og tilpasse vores adfærd til den alvorlige situation, vi står i,” siger overlæge Anette Lykke Petri, konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Følgende tiltag er allerede iværksat: mobile testenheder, test af plejepersonale og sundhedspersonale, besøgsrestriktioner, forstærket politiindsats med fokus på forsamlinger og sikring af isolationsfaciliteter. I dag supplerer Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Aarhus Kommune med ti yderligere tiltag, som er vurderet nødvendige i indsatsen for at få udbruddet i Aarhus under kontrol. Tiltagene vil foreløbigt gælde de næste 14 dage.
Tiltagene er:
- Krav om brug af mundbind i forbindelse med kollektiv transport
- Opfordring til at undgå offentlig transport, hvis andre transportmidler er mulige
- Opfordring til hjemmearbejde i videst muligt omfang
- Anbefaling om at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag i forbindelse med indkøb
- Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet
- Opfordring til at følge Sundhedsstyrelsen gode råd for afholdelse af private fester
- Anbefaling om, at fysisk fremmøde i gymnasier og andre ungdomsuddannelser udskydes i 14 dage
- Anbefaling om, at ruskurser og andre arrangementer, som ligger forud for egentlig studiestart på videregående uddannelser aflyses eller udskydes
- Opfordring til, at flest mulige aktiviteter foregår udendørs
- Massiv informationsindsats målrettet borgerne i Aarhus.
Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, har en kraftig opfordring til borgerne:
”Det er nu, det gælder! Situationen med det stigende smittetryk i Aarhus er særdeles alvorlig og kræver opmærksomhed og handling fra os alle. Jeg skal derfor opfordre til, at alle borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger m.v. følger de nye anvisninger og anbefalinger, vi har aftalt med de statslige myndigheder. Enhver har et ansvar i kampen mod corona-epidemien. Kun ved en stærk, fælles indsats kan vi begrænse smitten!”
Information om Styrelsen for Patientsikkerhed
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Fortsat udfordringer med patientsikkerheden hos stor andel af de bosteder, der fik tilsyn i 20242.9.2025 08:36:08 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 172 sundhedsfaglige tilsyn med bosteder landet over. Resultaterne er samlet i en ny erfaringsopsamling, der viser, at en stor del af de bosteder, der i 2024 fik sundhedsfagligt tilsyn, har udfordringer med patientsikkerheden.
Tilsyn viser høj grad af patientsikkerhed i medicinhåndtering på sygehuse18.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 362 sundhedsfaglige tilsyn med medicinhåndtering på behandlingssteder, hvor personalet administrerer medicin for patienter. Tilsynene viser store forskellige i kvaliteten af medicinhåndteringen på tværs af sektorer.
Store mængder regn giver risiko for oversvømmelser, som kan give infektioner21.7.2025 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
De store mængder regn som aktuelt rammer Danmark kan give forhøjede vandstande enkelte steder og lokalt resultere i oversvømmelser med sundhedsskadeligt vand.
Erfaringsopsamling fra tilsyn på plejeområdet viser fortsat udfordringer med medicinhåndteringen30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 191 sundhedsfaglige tilsyn på plejecentre, i hjemmepleje og hjemmesygepleje. Mere end halvdelen af tilsynene afdækkede problemer med håndteringen af borgernes medicin.
Samarbejde mellem læger og plejepersonale kan nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til patienter med demens5.3.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaringer fra tilsyn med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens på plejehjem viser, at et tæt samarbejde mellem læger og plejepersonale kan være med til at bringe forbruget ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum