Covid-19 tilfælde på Nr. Vedby Skole
22.6.2020 11:13:49 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
I weekenden blev der konstateret to smittetilfælde med covid-19 blandt medarbejdere og elever på Nr. Vedby Skole. Foreløbig er en vikar og en elev konstateret smittet.
På skolen har man derfor kortlagt, hvilke medarbejdere og elever, som har været i kontakt med de smittede. På baggrund af dette er ni medarbejdere, alle elever i 7. klasse samt tre klasser i specialrækken hjemsendt til test for covid-19 samt med besked om at holde ekstra øje med mulige symptomer.
Skolen følger naturligvis vejledningerne fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom Guldborgsund Kommunes læge, Niels Akilles Lundén, er en del af beredskabet i det konkrete tilfælde. Det betyder, at de sundhedsmæssige og kommunale retningslinjer er fulgt, der er skabt overblik over situationen og de nødvendige tiltag. Eksempelvis er der iværksat kontakt og opsporing af personer, der har været tæt på de smittede.
Skoleleder Steen Blom har orienteret alle skolens medarbejdere og været i kontakt med elevernes forældre i de klasser, hvor eleverne er hjemsendt. Derudover er alle skolens elever og forældre blevet orienteret via AULA.
”Det er klart, at det giver nogle reaktioner, når der kommer smitte ind på skolen. Jeg synes dog, at alle har taget det rigtig flot, og der er stor forståelse blandt medarbejdere, elever og forældre i en sådan situation. For mig er det vigtigt, at vi husker, at alle kan blive smittet. Der er ingen, der får covid-19 med vilje, eller som ønsker at bringe smitten rundt til andre, og jeg synes, at alle tackler situationen rigtig flot,” siger skoleleder Steen Blom.
Nr. Vedby Skole vil i dag, mandag, se på planen for den forestående translokation og sikre, at alle har en skærpet opmærksomhed om retningslinjerne for håndhygiejne, afstand mv.
Kontakter
Steen Blom, skoleleder, Nr. Vedby Skole, 54732325, stbl@guldborgsund.dk
Kathrine Ersted Sørensen, centerchef, Center for Børn & Læring, 25180196, kaes@guldborgsund.dk
Johanne Duus Hornemann, kommunikationskonsulent, 25182335, jdh@guldborgsund.dk
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
