COVID-19: Seks milliarder i garantier skal hjælpe eksportvirksomhederne gennem krisen
Ordninger er allerede tilgængelig for de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) og vil snart også være det for de større virksomheder. Tilsammen vil ordningen kunne understøtte udlån for cirka 8,5 milliarder kroner.
"Rigtig mange danske virksomheder har i øjeblikket problemer. Det gælder både eksportørerne og deres underleverandører. For eksempel fordi de mangler dele fra udlandet til produktionen eller ikke kan få sendt varer afsted til udlandet. Der mangler penge i kassen, men regningerne er der stadig,” siger erhvervsminister Simon Kollerup og fortsætter:
”Det er både et problem for virksomhederne, men også for de ansatte, der frygter for deres job. Derfor er det godt, at EKF kan træde til nu og give en hjælpende hånd, så vi kan bevare en robust dansk eksportsektor og danske arbejdspladser."
Med SMV-ordningen stiller staten via EKF garanti på 80 pct. af bankernes nye lån til eksportvirksomheder og underleverandører til eksportvirksomheder, der har lidt eller forventer at lide et omsætningstab på mindst 30 pct. som følge af spredningen af coronavirus.
SMV-ordningen er tilgængelig i EKF nu, og der er i første omgang afsat én milliard i garantiramme til den ordning.
Derudover er der i første omgang afsat fem milliarder i garantiramme til de større virksomheder, her lyder garantien dog på 70 pct. Ordningen lanceres i EKF inden for få dage.
Ordningerne gælder indtil videre frem til 1. oktober 2020 og er også tilgængelige for færøske og grønlandske virksomheder.
Ønsker man som virksomheder at en garanti via EKF, skal man tage kontakt til sin bank.
Virksomheder, der er ramt af virkningerne af COVID-19, men ikke er eksportvirksomheder eller underleverandører til en eksportvirksomhed, kan søge garantier via Vækstfonden, der har etableret lignende ordninger for både SMV'er og større virksomheder.
Yderligere oplysninger:
Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Virksomhedsguiden.dk eller Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00)
Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum