COVID-19: Regeringen vurderer hjælpepakkerne sikrer mindst 100.000 job
9.4.2020 16:36:35 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Skærtorsdag rundede antallet af ansøgninger til regeringens hjælpepakker mere end 55.000. Det fortalte Erhvervsminister Simon Kollerup på et pressemøde i Finansministeriet torsdag formiddag. Her gav erhvervsministeren, finansministeren, beskæftigelsesministeren og skatteministeren en status på hjælpepakker, som er blevet vedtaget af regeringen og Folketingets partier i forbindelse med udbruddet af coronavirus.
Erhvervsministeren fortalte også, at regeringen vurderer, at det betyder hjælpepakkerne holder hånden under i hvert fald 100.000 job.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Det er en meget ekstraordinær situation og alvorlig økonomisk periode for Danmark i øjeblikket. Derfor har regeringen spændt et historisk stort sikkerhedsnet på. Ca. 300 milliarder kroner ud under danske arbejdspladser og virksomheder. Nu er alle hjælpeordningerne oppe og køre, og vi kan se, at der er over 55.000, der har ansøgt indtil videre.
Det viser på den ene side, hvilken alvorlig situation vi står i, men det viser på den anden side også, at ordningerne har deres berettigelse. Vi ved i dag, at mindst 100.000 danskere kan beholde deres vante job og komme hjem til familien med den normale lønseddel og dermed undgå en fyreseddel, og det glæder mig utrolig meget i disse tider. Det er helt afgørende, at vi hjælper så mange danske lønmodtagere, småerhvervsdrivende, selvstændige og virksomheder igennem krisen.”
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
“Situation er ganske alvorlig, og corona-krisen går også hårdt ud over dansk økonomi. Langt flere end normalt har meldt sig ledige, og det er gået særligt hårdt ud over dem med mindst uddannelse. Derfor har regeringen også handlet hurtigt med historisk store hjælpepakker, og vi kan nu se helt tydeligt, at de har reddet tusindvis af arbejdspladser, som ellers ville være gået tabt. Der kunne altså have været langt flere ledige, hvis ikke vi havde handlet så hurtigt og markant. Det er der grund til at glæde sig over. Men vi skal hjælpe endnu flere. Derfor har vi netop i dag taget hul på forhandlinger med Folketingets øvrige partier om at forbedre pakkerne yderligere. Sammen får vi dansk økonomi så sikkert igennem krisen som overhovedet muligt.”
Tallet baserer sig på et skøn fra Erhvervsministeriet på baggrund af antallet af ansøgninger, som er modtaget til de hjælpepakker, som er blevet oprettet i forbindelse med udbruddet af coronavirus, og som administreres af Erhvervsstyrelsen.
Det er følgende ordninger:
- Lønkompensationsordning
- Kompensationsordning til selvstændige
- Kompensationsordning til freelancere
- Kompensationsordning for faste udgifter
- Kompensationsordning for aflyste arrangementer
Yderligere informationer og kriterier for at få del i ordningerne findes på virksomhedsguiden.dk, hvor der er link til ansøgningsblanketter.
Kontakt:
Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Virksomhedsguiden.dk eller Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00).
Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Presseinvitation: Danmark gearer op i AI-kapløbet med treciftet millioninvestering i Gefion9.11.2026 12:21:08 CET | Presseinvitation
Kunstig intelligens øger behovet for sikker, avanceret regnekraft med dansk og europæisk forankring. Med DCAI og AI-supercomputeren Gefion har Danmark allerede en stærk AI-kapacitet, men efterspørgslen vokser hurtigt. Derfor investeres nu et trecifret millionbeløb i DCAI og Gefion for at styrke dansk AI-kapacitet og digital suverænitet. Erhvervsministeriet, Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, DCAI, Novo Nordisk Fonden og EIFO inviterer derfor til pressemøde om investeringen og det næste kapitel i udvikling af Danmarks AI-platform. Til stede vil være erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard, forsknings- uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund, adm. direktør i DCAI Martin Svensson, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden Mads Krogsgaard samt adm. direktør i EIFO Peder Lundquist. Tid: Tirsdag d. 10. november kl. 7.45 Sted: Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Pressen er velkommen fra 7.30. Tilmelding er nødvendig og skal
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren rejser til Kina4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter to dage i Indien rejser erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard videre til Kina. Rejsen har fokus på at styrke dialogen mellem Danmark og Kina om grøn omstilling, elektrificering og fremtidens teknologier.
Knap 200 mio. kr. skal sikre en mere plante-rig fødevaresektor3.11.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
38 projekter får støtte til at sætte skub på udviklingen af nye plantebaserede fødevarer, styrke produktionen af dansk frugt og grønt og skabe nye eksportmuligheder for danske fødevarevirksomheder.
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren rejser til Indien1.11.2026 09:00:45 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren vil på rejsen have fokus på at styrke samarbejdet mellem Danmark og Indien om vedvarende energi, fremtidens teknologier og grøn søfart.
Servicetjek under Rød løber-aftale skal bane vej for mere produktion i Danmark30.10.2026 15:04:44 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard har modtaget Erhvervspanelets ”problemkatalog” som er en del af aftalen om Rød løber for produktionsvirksomheder. Kataloget er en del af det aftalte servicetjek af reglerne, der skal gøre det lettere at etablere, udvide og omdanne produktion i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
