COVID-19: Nye selvbetjeningsløsninger skal gøre smitteopsporingen nemmere for smittede og nære kontakter
Stigende smittetal, intensiveret smitteopsporing af Omikron-varianten og et øget pres på testkapaciteten har medført, at mange danskere har oplevet ventetid på telefonlinjerne til smitteopsporingen. Derfor lancerer Styrelsen for Patientsikkerhed to selvbetjeningsløsninger, som skal gøre det nemmere for danskerne at deltage aktivt i smitteopsporingen og give mere luft til at hjælpe dem, der har behov for rådgivning og vejledning.
”Vi står i dag et helt andet sted end for et år siden, hvor varianter og smitteopsporing var noget nyt for de fleste. I dag booker rigtig mange danskere hjemmevant testtider på nettet. For mange vil det dermed være nemmere, fordi mere nu kan klares digitalt. Samtidig vil der være mere plads til at hjælpe dem, der har brug for rådgivning og vejledning”, siger Birgitte Drewes, der er vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed.
En selvbetjeningsløsning for smittede skal nu gøre det muligt digitalt at give oplysninger om deres smittebillede til smitteopsporingen i stedet for den telefoniske løsning. Og for de nære kontakter vil der blive lanceret en selvbetjeningsløsning, der giver de nære kontakter mulighed for at få henvisning til PCR-test uden at ringe til smitteopsporingen.
Styrelsen forventer, at selvbetjeningsløsningen for de nære kontakter er klar til lancering i denne uge, mens selvbetjeningsløsningen for smittede forventes at være klar til lancering inden jul.
Herudover opfordrer styrelsen smittede til selv at orientere deres nære kontakter:
”Over en tredjedel af alle smittede formoder, at de er blevet smittet i egen husstand eller i den nærmeste bekendtskabskreds, og størstedelen orienterer allerede selv deres nære kontakter. Tiden er derfor moden til, at de smittede i vid udstrækning selv kan orientere deres nære kontakter – men vi står selvfølgelig klar med rådgivning og vejledning for dem, der fortsat ønsker det”, siger Birgitte Drewes.
For at understøtte de smittede og deres nære kontakter er der udarbejdet to guides på coronasmitte.dk.
Find guiden for smittede i linket her: https://coronasmitte.dk/positivtest
Find guiden for nære kontakter her: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/emner/naer-kontakt-/generel-guide
Information om Styrelsen for Patientsikkerhed
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Erfaringsopsamling fra tilsyn på plejeområdet viser fortsat udfordringer med medicinhåndteringen30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 191 sundhedsfaglige tilsyn på plejecentre, i hjemmepleje og hjemmesygepleje. Mere end halvdelen af tilsynene afdækkede problemer med håndteringen af borgernes medicin.
Samarbejde mellem læger og plejepersonale kan nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til patienter med demens5.3.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaringer fra tilsyn med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens på plejehjem viser, at et tæt samarbejde mellem læger og plejepersonale kan være med til at bringe forbruget ned.
Erfaringsopsamling om tilsyn med behandling med insulin3.3.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 245 sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder i plejesektoren og på bosteder, hvor personalet håndterer insulin for borgere med diabetes. Resultater og observationer fra tilsynene er nu samlet i en erfaringsopsamling.
Bliv klædt på til fravalg af genoplivningsforsøg for borgere over 60 år15.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan alle habile borgere over 60 år fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop på sundhed.dk. Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor lanceret en kampagne med information til sundhedspersoner om det nye fravalg.
Tilsyn stiller skarpt på psykiatrisk behandling af børn og unge27.11.2024 07:52:57 CET | Pressemeddelelse
I 2025 vil Styrelsen for Patientsikkerhed føre organisatorisk tilsyn med offentlige og private sygehusafdelinger og speciallægepraksis, der udfører ambulant psykiatrisk behandling af børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum