COVID-19: Nye retningslinjer kan åbne op for nødvendige erhvervsrejser
25.5.2020 10:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Fra i dag er der taget et vigtigt skridt for at gøre det lettere for danske virksomheder trygt at foretage erhvervsrejser og sikre eksportordrer, trods fortsatte udfordringer under den globale COVID-19-krise. Som led i aftalen om yderligere genåbning i fase 2, som blev lavet den 20. maj, bliver der nemlig nu givet en række retningslinjer og konkrete rejseråd, så der på sundhedsmæssig forsvarlig måde kan blive åbnet op for at foretage nødvendige erhvervsrejser til og fra udlandet. Tiltaget er et stærkt ønske fra erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter. Som en lille, åben økonomi er Danmark stærkt afhængig af eksport til udlandet.
Udenrigsminister Jeppe Kofod siger:
”Over 800.000 danske job er knyttet til vores eksport. Mange af de job kan forsvinde, hvis ikke der åbnes for erhvervsrejser. Det er dog afgørende for regeringen, at en genåbning for erhvervsrejsende sker sundhedsmæssigt forsvarligt. Vi må ikke risikere at sætte vores hidtidige, virkningsfulde indsats over styr.”
Retningslinjerne og rejserådene for erhvervsrejser er udarbejdet på baggrund af arbejdet i sektorpartnerskabet under ledelse af udenrigsministeren i dialog mellem erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter og med deltagelse af Justitsministeriet, Transport- og Boligministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet.
Det er fortsat vigtigt, at virksomhederne er bevidste om, hvilke risici der kan være ved at foretage rejser.
Udenrigsminister Jeppe Kofod siger:
”Vi fokuserer på de erhvervsrejser, som vurderes nødvendige. Alt der kan udskydes, bør fortsat udskydes eller holdes virtuelt. Der er udarbejdet retningslinjer og praktiske rejseråd til erhvervsrejser, som mindsker risikoen for at blive smittet på erhvervsrejser. Alle, der kommer hjem til Danmark fra en erhvervsrejse, tilbydes en test. Og der vil blive iværksat en ekstra kommunikationsindsats, så tilrejsende erhvervsrejsende i deres adfærd bidrager til at minimere risikoen for smittespredning baseret på sundhedsstyrelsens anbefalinger.”
Åbningen for nødvendige erhvervsrejser foretages samtidig med, at regeringen udvider listen over anerkendelsesværdige formål for indrejse i Danmark for personer med fast ophold i de nordiske lande og Tyskland. Så blandt andre sommerhusejere, kærester, forlovede og bedsteforældre fra disse lande igen kan indrejse i Danmark.
Regeringen vil, som det fremgår af aftalen om yderligere genåbning i fase 2 fra 20. maj, fremlægge en plan for kontrolleret og gradvis genåbning af sommerturismen, der er sundhedsmæssig forsvarlig, og som giver turistbranchen klarhed. Regeringen melder ud herom senest den 29. maj 2020.
Læs mere i retningslinjerne, rejseråd for erhvervsrejser og informationsmaterialet til tilrejsende erhvervsrejsende.
Kontakter
For yderligere presse:
Udenrigsministeriets pressevagt
tlf.: +45 61 97 92 47.
@: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
