COVID-19: Nu kan ramte rejsearrangører få hjælp
6.4.2020 16:21:34 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Rejsebranchen oplever for alvor corona-krisen kradse, da rejser er blevet aflyst i stribevis på grund af frygt for smitte og som følge af Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Derfor åbner regeringen med støtte fra Folketinget i dag en ny garantiordning i Rejsegarantifonden, der giver ramte rejsearrangører mulighed for at få dækket aflyste og annullerede pakkerejser og dermed penge til at tilbagebetale kunder.
Med ordningen stiller staten via Rejsegarantifonden en garanti dvs. et lån på 1,5 mia. kr.
”Med den nye garantiordning sikrer vi, at danskerne får deres penge tilbage, hvis rejsen er blevet aflyst på grund af corona. Normalt udbetaler fonden først penge, hvis rejsearrangøren er gået konkurs. Mit håb er, at vi med den nye garantiordning kan undgå for mange konkurser i rejsebranchen,” siger erhvervsminister Simon Kollerup og fortsætter:
”Regeringen har lanceret en række af hjælpepakker, der skal give pressede virksomheder en økonomisk indsprøjtning. Men det er vores vurdering, at der er brug for yderligere tiltag, når det gælder rejsebranchen, som blev ramt tidligt i forløbet og er hårdt presset. Derfor lancerer regeringen i dag dette tiltag”
Normalt dækker Rejsegarantifonden kun tilbagebetalinger, hvis rejseudbyderen er gået konkurs, men med den nye ordning gælder det også pakkerejsekunder, hvor udbyderen ikke er gået konkurs.
Det giver rejseudbyderne mulighed for at anmode Rejsegarantifonden om at tilbagebetale beløb på pakkerejser, som ikke kunne gennemføres, fordi Udenrigsministeriet i sine rejsevejledninger fraråder ikke-nødvendige rejser som konsekvens af Covid-19.
Ordningen er midlertidig og gælder for rejser, der er blevet påvirket af Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Fakta:
- Rejsegarantifonden kan refundere det forudbetalte beløb til rejsekunden, hvis kunden endnu ikke har modtaget det fra rejseudbyderen.
- Hvis rejseudbyderen har refunderet det forudbetalte beløb til rejsekunden, kan fonden betale rejseudbyderen beløbet og dermed holde hånden under rejseudbyderens økonomi.
- Hvis rejseudbyderen har udstedt et tilgodebevis/gavekort til kunden, kan fonden udbetale det forudbetalte beløb til kunden mod, at tilgodebeviset/gavekortet annulleres.
Ønsker man som rejseudbyder at opnå støtte til tilbagebetalinger gennem Rejsegarantifonden, skal man tage fat i Rejsegarantifonden.
Læs mere om ordningen på Rejsegarantifondens hjemmeside.
Yderligere kontakt:
Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på www.rejsegarantifonden.dk
Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
