COVID-19: Nære kontakters nære kontakter (3. led) anbefales ikke længere at gå i isolation
Den intensiverede smitteopsporing af delta-varianten har udskudt tidspunktet for variantens dominans. De seneste uger er der imidlertid sket en kraftig stigning i antallet af smittede med delta-varianten, derfor er tiden inde til at ændre strategi.
Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler fra og med i dag, mandag d. 5. juli, ikke længere isolation af nære kontakters nære kontakter (3. led). Det gælder også for personer, der aktuelt er i isolation som tredje led til en smittet.
”Vi følger fortsat udviklingen af delta-varianten tæt, men når antallet af smittede med delta-varianten er så højt, som det er nu, er der ikke længere proportionalitet i at isolere ud i tredje led. Derfor ændrer vi fra og med i dag vores anbefalinger. Vi anbefaler dog fortsat, at man som nær kontakt til en nær kontakt bliver testet på 4. og 6. dagen”, siger Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Delta-varianten vækker bekymring, fordi den er 50 % mere smitsom end alpha-varianten, der indtil nu har været den dominerende. Derfor har sundhedsmyndighedernes strategi indtil nu været at forsinke udviklingen af delta-varianten, så flest muligt kunne nå at blive vaccinerede, inden varianten blev den dominerende.
Information om Styrelsen for Patientsikkerhed
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Fortsat udfordringer med patientsikkerheden hos stor andel af de bosteder, der fik tilsyn i 20242.9.2025 08:36:08 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 172 sundhedsfaglige tilsyn med bosteder landet over. Resultaterne er samlet i en ny erfaringsopsamling, der viser, at en stor del af de bosteder, der i 2024 fik sundhedsfagligt tilsyn, har udfordringer med patientsikkerheden.
Tilsyn viser høj grad af patientsikkerhed i medicinhåndtering på sygehuse18.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 362 sundhedsfaglige tilsyn med medicinhåndtering på behandlingssteder, hvor personalet administrerer medicin for patienter. Tilsynene viser store forskellige i kvaliteten af medicinhåndteringen på tværs af sektorer.
Store mængder regn giver risiko for oversvømmelser, som kan give infektioner21.7.2025 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
De store mængder regn som aktuelt rammer Danmark kan give forhøjede vandstande enkelte steder og lokalt resultere i oversvømmelser med sundhedsskadeligt vand.
Erfaringsopsamling fra tilsyn på plejeområdet viser fortsat udfordringer med medicinhåndteringen30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 191 sundhedsfaglige tilsyn på plejecentre, i hjemmepleje og hjemmesygepleje. Mere end halvdelen af tilsynene afdækkede problemer med håndteringen af borgernes medicin.
Samarbejde mellem læger og plejepersonale kan nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til patienter med demens5.3.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaringer fra tilsyn med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens på plejehjem viser, at et tæt samarbejde mellem læger og plejepersonale kan være med til at bringe forbruget ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum