COVID-19-indsats til 75 mio. kr.: 600 mindre virksomheder får i en svær tid hjælp til bedre indtjening og sund økonomi
21.4.2020 10:03:19 CEST | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse
Indsatsen skal hjælpe virksomhederne med at komme godt igennem COVID-19-krisen. Samtidig skal den klæde små og mellemstore virksomheder på til tiden, hvor samfundet genåbner, og der igen skal findes overskud og luft til at arbejde med udvikling og vækst.
Som lokal indgang og knudepunkt for virksomhederne spiller de tværkommunale erhvervshuse en nøglerolle for virksomhederne netop nu – ikke mindst ved at bygge bro til rådgivning fra private rådgivere med erfaring og særlig indsigt i mindre virksomheders behov, udfordringer og potentialer.
Med lanceringen af ”SMV:Professionalisering”, der er støttet med 75 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får 600 danske virksomheder nu lettere adgang til skræddersyet og individuel rådgivning.
Indsatsen koordineres af Erhvervshus Sjælland, som ruller hjælpen ud i et landsdækkende partnerskab med de øvrige erhvervshuse og deres lokale filialer, SMVdanmark og CBS (Copenhagen Business School).
Mads Vàczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland:
”Vi er klar med en massiv indsats for virksomhederne i den kommende tid. Vores mål er at hjælpe så mange virksomheder som muligt med at sikre udviklingen på baggrund af COVID-19-krisen.”
Kerneaktiviteten i projektet er, at virksomhederne i tæt dialog med erhvervshusene får adgang til og støtte til anvendelse af privat rådgivere. Rådgivningen kan omfatte omstrukturering, ledelsens evne til krisehåndtering, opstart af ejer- og generationsskifte, dannelsen af advisory boards og bestyrelser m.m. Det er udviklingsopgaver, som ofte er svære at finde tid til i virksomhedernes pressede hverdag, hvor driften fylder meget, og COVID-19-krisen har gjort det endnu vanskeligere for mange virksomheder.
Målet for ”SMV:Professionalisering” er dels at hjælpe virksomheder, som her og nu er nødlidende og dels at forberede og styrke virksomhederne til perioden efter COVID-19-krisen, siger Dorte Zacho Martinsen, direktør i BM Silo ApS og medlem afDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
”Når vi kommer på den anden side af COVID-19-krisen, er det vigtigt, at så mange små og mellemstore virksomheder som muligt kommer videre med blandt andet omstrukturering, generationsskifter og opkvalificering. I ”SMV:Professionalisering” får virksomhederne mulighed for konkret rådgivning, så de klædes bedre på til at klare sig gennem den vanskelige tid, de står i netop nu og til tiden efter COVID-19.”
Fakta om indsatsen
”SMV:Professionalisering” gennemføres med Erhvervshus Sjælland som operatør i et landsdækkende partnerskab med de øvrige erhvervshuse, SMVdanmark og CBS (Copenhagen Business School). Projektet støttes med op til 75 mio. kr., heraf 50 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og 25 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
Læs mere om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Kontaktinfo
Erhvervshus Sjælland:
- Direktør Mads Vàczy Kragh, 41 99 98 00 og mvk@ehsj.dk
- Kommunikationschef Stefan Poulsen, 31 60 20 40 og sp@ehsj.dk
Erhvervsstyrelsen:
- Chefkonsulent Susanne Gren Svendsen, 35 29 14 73 og susssv@erst.dk
Nøgleord
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum