Aabenraa Kommune

COVID-19-hjemsendelser i Aabenraa Kommune

Del
På grund af flere smittetilfælde er børn og ansatte på dele af Kongehøjskolen, Varnæs Skole og Aabenraa Børnehus sendt hjem.

Aabenraa Kommune har onsdag fået besked om smittetilfælde af COVID-19 på Kongehøjskolen, Varnæs Skole og Aabenraa Børnehus.

Konkret er én elev i 5. klasse og én elev i 8. klasse på Kongehøjskolen i Aabenraa konstateret smittet med COVID-19. For at inddæmme smitten er de berørte klasser samt to lærere med kontakt til klasserne hjemsendt jævnfør myndighedernes anbefalinger.

- De relevante forældre er orienteret om, at vi har hjemsendt den pågældende 5. klasse samt den pågældende 8. klasse på skolen. Dertil er tre andre elever sendt hjem, da de også defineres som nære kontakter. Der er også hjemsendt to lærere. Vi opfordrer fortsat til, at man følger myndighedernes retningslinjer tæt, så vi sammen kan komme smitten til livs, siger skolechef i Aabenraa Kommune, Rasmus Andreassen.

I Aabenraa Børnehus er et enkelt barn testet positiv for COVID-19 på en stue i vuggestuen, hvorfor børn og ansatte på barnets stue er sendt hjem. Det handler konkret om tre voksne og otte børn på stuen.

- Vi er i løbende dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, så vi på bedste måde kan inddæmme og opspore smitten. Forældrene er orienteret, og vi kan kun opfordre til, at man følger gældende retningslinjer tæt. Ved en negativ test efter fire dage må barnet igen komme i institutionen, så længe der foretages en ny test efterfølgende, siger dagtilbudschef i Aabenraa Kommune, Jacob Svarre Winther.

Også på Varnæs Skole er to klasser sendt hjem. Her er der tale om en smittet lærer, hvorfor 2. og 3. årgang på skolen er sendt hjem, da de er defineret som nære kontakter.

Aabenraa Kommune vil i de kommende dage følge udviklingen tæt og løbende orientere de relevante pårørende om situationen. Samtidig vil kommunen i sin løbende kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed forsøge at klarlægge årsagen til smitten.

Gældende for alle tilfælde er, at barnet igen må komme i skole eller institution efter en negativ test foretaget tidligst fire dage efter smittetilfældet. Herefter gentages testen, efter barnet er tilbage i skolen eller institutionen. Ønskes der ikke test, skal barnet være isoleret i hjemmet i syv sammenhængende dage uden symptomer, før barnet igen kan komme i skole eller institution.

Kontakter

Skolechef Aabenraa Kommune, Rasmus Andreassen, tlf.: 73 76 70 17; e-mail: randr@aabenraa.dk


Dagtilbudschef Aabenraa Kommune, Jacob Svarre Winther, tlf.: 73 76 75 83; e-mail: jsw@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye