COVID-19: 9 ud af 10 virksomheder har fået hjælp til løn
De nyeste tal viser, at 95 pct. af de virksomheder, der er omfattet af ordningen, har fået udbetalt hjælp til at betale løn.
Dermed undgår medarbejderne en fyreseddel og kan i stedet komme hjem med fuld løn, mens virksomheden modtager lønkompensation fra staten.
De sidste to dage er der blevet udbetalt mere end 2,6 mia. kr., og dermed er der nu udbetalt over 6 mia. kr. totalt på ordningen.
”Jeg ved, mange virksomheder har hårdt brug for den her hjælp, og forhåbentligt giver det her en tiltrængt, økonomisk saltvandsindsprøjtning. Som erhvervsminister er mit største ønske at holde hånden under danske lønmodtagere og danske virksomheder i den her corona-krise. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen med Folketingets opbakning har fået mulighed for at straksudbetale pengene til næsten alle de virksomheder, der har søgt,” siger erhvervsminister Simon Kollerup og fortsætter:
”I forgårs satte vi en slutspurt ind for at sætte tryk på udbetalingerne, og man må sige, at det lykkedes. På to dage har vi udbetalt mere end 2,6 mia. kr., sådan så danske lønmodtagere kan undgå en fyreseddel. Vi mangler stadig en lille bunke ansøgninger, men dem håber vi på at have klaret inden midten af maj. Så til dem, der stadig venter: hold ud lidt endnu, hjælpen er på vej”.
Lønkompensationsordningen forventes at holde hånden under 150.000 danske arbejdspladser.
Fakta om lønkompensationsordningen:
I ordningen gives der følgende kompensation til virksomhederne:
• Funktionærer: 75 % af de samlede lønudgifter, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.
• Ikke-funktionærer: 90 %, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.
Medarbejdere behøver ikke være fuldtidsansatte, for at virksomheden kan søge om kompensation.
Ordningen gælder for alle private virksomheder, der lever op til en række kriterier – blandt andet:
• Ordningen gælder for private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af coronavirus, og som derfor står over for at varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
• Virksomheden skal betale fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden.
• Medarbejderne skal afholde fem optjente feriedage, afspadseringsdage eller fridage uden løn i løbet af kompensationsperioden. Det gør sig dog ikke gældende for virksomheder, hvor der er aftalt lønnedgang i forbindelse med COVID-19.
• Ordningen gælder også private fonde, foreninger og selvejende institutioner, hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.
Yderligere informationer og kriterier findes på virksomhedsguiden.dk, hvor der er link til ansøgningsblanketten.
Lønkompensationsordningen gælder fra og med 9. marts til og med 8. juli 2020. Alle virksomheder, der har søgt og lever op til kravene for lønkompensation, får del i støtten fra staten.
Nøgleord
Kontakter
Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Virksomhedsguiden.dk eller Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00)
Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
Ministre kalder til dialog om forbedrede og nye muligheder for boliglån i landdistrikterne2.5.2025 11:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin skal mødes med en bred kreds af organisationer for at få konkrete bud på, hvordan det bliver lettere at købe sin egen bolig i Danmarks landdistrikter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum