Coronakrisen: Sådan ser verden ud for hjertepatienterne om et år
Usikkerhed vil formentlig fortsat præge hjertepatientens hverdag i de kommende år på grund af coronakrisen, vurderer Hjerteforeningens forskningschef og peger på, at hjertepatienter fortsat skal være opmærksomme på at nedsætte deres risiko for at blive smittet.
For hjertepatienter vil de kommende år formentlig fortsat været præget af usikkerhed, dog ikke i så høj grad som vi oplevede i marts og april måned.
Sådan lyder vurderingen fra Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen.
– Vores forståelse af coronavirus bliver bedre og bedre, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, siger Gunnar Gislason.
– Vi er som samfund og på vegne af hjertepatienten interesserede i at vide, hvordan pandemien udvikler sig i Danmark fremadrettet, og hvad risikoen for coronasmitte betyder for den enkelte. Man kan som svar sige, at hjertepatientens liv fortsat vil være påvirket af, hvor stor en smittefare der er i Danmark generelt og i den enkeltes lokalområde. Lige nu er smittetrykket lavt, men der vil sandsynligvis komme nye udbrud i efteråret. Hvis disse udbrud kommer, er det svært at forudsige, hvor hyppige og hvor udbredte de bliver.
Gunnar Gislason vurderer, at det dermed er usikkert, hvor meget smittefaren vil påvirke hjertepatienternes mulighed for trygt at fortsætte den normale hverdag. Svaret på spørgsmålet afhænger ifølge ham ikke blot af vores videnskabelige forståelse af coronapandemien, men også af politiske beslutninger i både ind- og udland.
– Men vi har også selv et ansvar som enkeltpersoner, for meget vil også afhænge af, hvordan vi som samfund agerer. Altså om vi fortsætter med de gode vaner med hensyn til afstand og hygiejne, for selvom et stort håb for hjertepatienterne er, at vi finder en vaccine samt flere virksomme behandlinger, så bør vi som enkeltpersoner først og fremmest fokusere på, hvad vi selv kan gøre for at afhjælpe situationen.
Vi skal forebygge nye udbrud
For hjertepatienter bliver det kommende år ifølge Gunnar Gislason fortsat præget af, at man skal nedsætte sin risiko for at blive smittet og forebygge nye udbrud i Danmark.
– Dog er alle hjertepatienter ikke i lige høj risiko. Vi bliver fortsat klogere på, hvilke hjertesygdomme, hvilke andre kroniske sygdomme og hvilke faktorer såsom alder og køn der giver den højeste risiko i forbindelse med coronavirus. På den måde vil nogle hjertepatienter, der tidligere blev betragtet som værende i øget risiko, muligvis ikke være det længere, i takt med at vi bliver klogere.
Gunnar Gislason påpeger, at man som hjertepatient ikke altid får et alvorligt forløb, selvom man er i øget risiko, hvis man bliver smittet med coronavirus.
– Nogle hjertepatienter vil tværtimod muligvis opleve ingen eller kun milde symptomer – at være i øget risiko betyder, at man har højere risiko for et indlæggelseskrævende forløb end personer uden hjertesygdom, forklarer han.
Hjertesygdom er stadig vigtigt at bekæmpe
Under nedlukningen i foråret så man færre patienter på hospitalerne med blodprop i hjertet, atrieflimren og hjertesvigt, viser Hjerteforeningens egen forskning.
Gunnar Gislason peger på, at danskerne fortsat skal være opmærksomme på symptomer på hjertesygdom og huske at gå til læge.
– Sundhedsvæsenet sætter stor fokus på at imødekomme, at der selv under en epidemi er andre sygdomme end coronavirus. De sygdomme kan være alvorlige og behandlingskrævende. I det kommende år kan man trygt opsøge sin læge med sine symptomer og få den korrekte og nødvendige behandling, selv hvis der er coronavirus i omløb. Coronavirus har sat fart på digitaliseringen i sundhedsvæsenet, og mange har nu mulighed for virtuelle besøg og videokonferencer med deres læge eller en anden behandler frem for fysiske besøg. Tiltag, som også bidrager til at begrænse smitterisikoen, siger Gunnar Gislason.
Han kommer med en samlet opfordring til danskerne for det kommende år, hvor coronavirus stadig vil være iblandt os:
– Det er vigtigt, at vi fremadrettet fortsætter med at sætte fokus på at holde afstand, god hygiejne og andre restriktioner, som er effektive til at forebygge smitte. Derudover er vi i Hjerteforeningen opmærksomme på, at det er vigtigt for hjertepatienterne fortsat at kunne gøre ting, der giver kvalitet i livet, som at se familie og venner, gå på arbejde, holde sig i form, eller hvad der nu betyder noget for den enkelte, samtidig med at man passer på coronasmitte, siger Gunnar Gislason.
Nøgleord
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med 127.500 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Resultater overrasker forskere: Tre større hjertesygdomme øger ikke coronarisiko4.12.2020 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning i coronavirus og hjertesygdom fra bl.a. Hjerteforeningen viser, at danskere diagnosticeret med atrieflimren (forkammerflimren), hjertesvigt eller iskæmisk hjertesygdom (åreforsnævring) ikke har højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb med coronavirus (COVID-19) alene på grund af deres hjertesygdom
Julevedhæng støtter hjertesyge børn28.10.2020 13:57:02 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen, Børnehjertefonden og Matas sætter i juletiden fokus på forskning i medfødte hjertesygdomme hos børn og retten til et længere og bedre liv, også selvom man har en hjertefejl
Forskere undersøger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom efter svangerskabsforgiftning17.9.2020 11:13:45 CEST | Pressemeddelelse
Forsker Maria Guldbrandt Hauge har modtaget over 1 million kroner af Hjerteforeningen til forskning i hjerte-kar-sygdom efter svangerskabsforgiftning. Af disse har motionseventen ”Ladywalk” doneret 800.000 kroner til forskningen, der skal hjælpe danske kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, og som har dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom senere i livet.
Medicin mod psykiatriske lidelser kan måske udløse farlige hjertearytmier15.9.2020 08:55:39 CEST | Pressemeddelelse
Lille, indopereret ’sladrehank’ skal måle hjerterytmen hos danskere, der får medicinsk behandling mod psykiatriske lidelser. Vi vil skabe viden, der på sigt gør os i stand til at forhindre hjertestop som resultat af den ofte nødvendige antipsykotiske medicin, forklarer ledende forsker støttet af Hjerteforeningen.
Hjerteforeningen om første kontantfri indsamling: Meget tilfredsstillende resultat9.9.2020 11:56:24 CEST | Pressemeddelelse
Beløbet pr. donation i år var over 60 kr. udelukkende givet på mobile pay, sms eller bankoverførsel. Og det er højere end sidste år, hvor beløbet var på ca. 50 kr. primært doneret i kontanter. – Kontantfri indsamling er fremtiden, siger adm. direktør Hjerteforeningen, Anne Kaltoft
Gentest kan afsløre risiko for nedsat pumpefunktion hos patienter med fortykket hjerte 9.9.2020 11:52:09 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver 10. patient med fortykket hjerte også kaldet hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er ifølge et nyt stort internationalt studie genetisk disponeret for at få nedsat hjertets pumpefunktion og dermed i høj risiko for at få hjertesvigt og dø af sygdommen. Den nye viden betyder, at man fremover kan følge den gruppe af patienter tæt og give dem hurtig hjælp, hvis de oplever symptomer.
Har patienter med en hjerte-stentklap gavn af træning og rehabilitering online?1.9.2020 13:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Kan træning og rehabilitering på distancen ved hjælp af online kommunikation og automatisk registrering af sundhedsdata få hjertepatienter med en stentklap til at blive mere fysisk aktive og dermed få et godt liv efter operationen? Det skal et nyt forskningsprojekt på Aalborg Universitetshospital støttet af Hjerteforeningen nu for første gang afklare.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum