Coronakrisen har sendt metalindustrien ind i krybesporet
7.5.2020 13:59:36 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Landets metalvirksomheder kan mærke konsekvenserne af coronaudbruddet og den delvise nedlukning af både Danmark og resten af verden. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er der sket et fald i det såkaldte produktionsindeks på 7,6 procent for metalindustrien i marts måned.
”Dermed leverer metalindustrien det største og ret markante ”bidrag” til det samlede fald i industrien,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Hun understreger, at faldet i metalindustrien kommer oven på en stor stigning i februar. Derfor kan man ikke udelukkende give coronaudbruddet skylden. Men udviklingen understøttes af andre tal fra Danmarks Statistik, som blandt andet viser, at 94 procent af industrien var påvirket af de inden- og udenlandske coronarelaterede restriktioner en måned efter, at statsminister Mette Frederiksen lukkede landet delvist ned.
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne forventer man, at den nedadgående tendens vil fortsætte de kommende måneder.
”Metalindustrivirksomhederne tager ligesom alle andre alle de nødvendige forholdsregler for at sikre, at produktionen sker sundhedsmæssigt forsvarligt. Men når 52 procent af virksomhederne mærker, at der er sket en omsætningsnedgang, så må vi forvente, at det kommer til at smitte af i produktionsindekset for industrien de kommende måneder. Derfor er der også brug for langsigtede initiativer, som understøtter både eksporten og den generelle aktivitet i branchen,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum