Coronakrise: Genopretningen af dansk økonomi går hurtigere end efter finanskrisen
20.3.2021 07:00:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

ØKONOMISK KRISE
Dansk økonomi blev i første omgang hårdere ramt af coronapandemien end af nedgangen under finanskrisen. Et halvt år efter coronakrisens udbrud var dansk velstand målt i BNP skrumpet med otte procent, mens der et halvt år efter finanskrisens udbrud var sket et fald på tre procent.
Til gengæld har økonomien indtil videre rettet sig hurtigere op denne gang end under finanskrisen. Allerede efter to kvartaler begyndte BNP at vokse igen efter pandemiens udbrud, mens BNP fortsat var faldende på samme tidspunkt efter finanskrisen.
”Et år efter coronakrisens udbrud er dansk økonomi i hurtigere bedring end efter finanskrisen. Det skyldes, at der denne gang er tale om en sundhedskrise. Krisen skyldes ikke en boligboble eller for voldsomme gearinger af virksomhedernes investeringer. Og så har forbrugerne denne gang været mådeholdne i årene op til krisen,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Der kom hurtigt gang i forbrugernes dankort, da samfundet genåbnede efter første bølge af coronapandemien. Det skyldes nok, at forbrugerne havde sparet op i årene op til coronakrisens udbrud. Dertil kommer, at udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge har givet forbruget et ekstra boost,” siger Erik Bjørsted.
Beskæftigelsen vokser hurtigere end efter finanskrisen
Også med tallene for beskæftigelse tegner der sig et mere positivt billede. Danske lønmodtagere kom langt hurtigere i job igen efter coronakrisens udbrud, end det skete efter finanskrisen.
Allerede tre måneder efter den første store coronanedlukning i marts 2020, begyndte beskæftigelsen at vokse igen. Efter finanskrisen ramte, gik der fire år.
”Når flere kunne skifte ledighedskøen ud med en ny ansættelseskontrakt så hurtigt, efter krisen ramte, så siger det også noget om, at coronakrisen slet ikke er som andre økonomiske tilbageslag. Tallene afspejler, at virksomhederne turde hyre igen, da smittetallene faldt, og samfundet så småt åbnede hen over sommermånederne sidste år,” siger Erik Bjørsted.
”Genopretningen er desværre blevet bremset på grund af den anden bølge af pandemien, men at dømme ud fra de mange jobopslag er der gode chancer for, at flere igen kommer i arbejde, når vi forhåbentlig snart kan åbne samfundet op,” siger Erik Bjørsted.
Udvikling i realvæksten i BNP
| Coronakrisen | Finanskrisen | |
| Krisens udbrud | 100 | 100 |
| 1. kvartal | 98,7 | 99,4 |
| 2. kvartal | 92 | 97,1 |
| 3. kvartal | 96,8 | 95,7 |
| 4. kvartal | 97,4 | 93,8 |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Anm.: For coronakrisen er BNP sat til 100 i 4. kvartal 2019 og for finanskrisen er BNP sat til 100 i 2. kvartal 2008. Data er sæsonkorrigeret.
Udviklingen i det private forbrug
| Coronakrisen | Finanskrisen | |
| Krisens udbrud | 100 | 100 |
| 1. kvartal | 97,2 | 98,6 |
| 2. kvartal | 92,7 | 94,9 |
| 3. kvartal | 96,4 | 94,2 |
| 4. kvartal | 97,6 | 95,3 |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Anm.: For coronakrisen er forbruget sat til 100 i 4. kvartal 2019 og for finanskrisen er forbruget sat til 100 i 2. kvartal 2008. Data er sæsonkorrigeret.
Den akkumulerede udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen
| Måneder efter krisens indtræden | Coronakrisen | Finanskrisen |
| 1. måned | -15.195 | -2.359 |
| 2. måned | -68.051 | -6.059 |
| 3. måned | -77.993 | -12.096 |
| 4. måned | -66.076 | -13.693 |
| 5. måned | -51.142 | -18.529 |
| 6. måned | -36.631 | -20.076 |
| 7. måned | -27.761 | -32.925 |
| 8. måned | -25.653 | -43.957 |
| 9. måned | -22.988 | -57.342 |
| 10. måned | -25.941 | -70.971 |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Anm.: For coronakrisen er der målt på udviklingen siden februar 2020 og for finanskrisen er der målt fra juni 2008. Data er sæsonkorrigeret.
Kontakter
Erik BjørstedCheføkonom
Tlf:27 68 79 50eb@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
