Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker

DANSK ØKONOMI

I dag er det præcis ét år siden, at den første store coronanedlukning ramte Danmark. Det sænkede aktiviteten i samfundet og gik hårdt ud over økonomien. Som konsekvens deraf er den offentlige nettogæld steget.

Mens Danmark gik ind til krisen med en nettoformue på mere end fem procent af BNP, er der udsigt til, at nettoformuen bliver vendt til en nettogæld i løbet af krisen. Uden hjælpepakkerne og den ekspansive finanspolitik ville gælden dog være vokset mindst lige så meget.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet på baggrund af en prognose fra Finansministeriet.

Konkret viser AE’s beregninger, at den offentlige nettogæld ville vokse med 8 procent af BNP fra 2019 til 2021, hvis ikke man havde holdt hånden under dansk økonomi med hjælpepakker og stimuli. I stedet forventes det, at gælden stiger med 4,9 procent af BNP.

”Tallene viser, at den offentlige nettogæld ville have været godt tre procent højere af BNP uden hjælpepakkerne og stimuliene. Med andre ord er det krisen – ikke hjælpepakkerne – der primært er skyld i, at gælden er steget,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Hvis politikerne ikke havde foretaget sig noget, ville vores gæld være steget endnu mere. Det skyldes især udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge, og de penge, som Landsbyggefonden har fået lov til at bruge på renoveringer, som ikke belaster de offentlige budgetter,” siger han.

Hånden under tusindvis af arbejdspladser

En central årsag til den øgede coronagæld er, at rigtig mange har mistet deres job. Dermed er staten gået glip af skatteindtægter. I stedet er mange overgået til offentlig forsørgelse. Men for eksempel lønkompensationsordninger, udbetaling af indefrosne feriepenge og fremrykkede investeringer i regi af Landsbyggefonden har man holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser.

Finansministeriet skønner i sin seneste prognose fra december 2020, at de finanspolitiske initiativer sammen med de midlertidige kompensationsordninger alene i 2020 holdt hånden under 79.000 arbejdspladser. I 2021 vil de holde hånden under 54.000 arbejdspladser i 2021 og 44.000 arbejdspladser i 2022.

”Hvis politikerne havde siddet på hænderne, kunne økonomien også have fået alvorlige senfølger. Tusindvis ville risikere at blive fanget i langtidsledighed og miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det ville skade den strukturelle arbejdsstyrke eller øge den strukturelle ledighed og medføre en strukturel skade på de offentlige budgetter,” siger Erik Bjørsted.

Hent analyse her

Forøgelse af den offentlige nettogæld ved tre forskellige scenarier

Forøgelse af den offentlige nettogæld fra 2019 til 2021 i procent af BNP
I Finansministeriets økonomiske redegørele før coronakrisen (december 2019)	0,6 procent
I Finansministeriets økonomiske redegørele under coronakrisen (december 2020)	4,9 procent
Uden stimuli (kontrafaktisk beregning af AE)	8,0 procent

Anm: I scenariet uden stimuli er der regnet på effekterne en nedgang i BNP-niveauet på 7,7 procent i 2020 og 6,9 procent i 2021. Nedgangen i BNP er simuleret ved at sænke det private forbrug, erhvervsinvesteringerne samt eksporten.

Kilde: AE på baggrund af egne beregninger på ADAM.

Fakta

• Den offentlige sektors gæld kan opgøres i brutto- eller nettogæld. I bruttogælden ser man kun på passiverne, men man tager ikke højde for aktiverne. Det er mest retvisende er at se på nettogælden, hvor man også tager højde for den offentlige sektors aktiver og indestående på statens konto i Nationalbanken.

• Danmark gik ind til krisen med en nettoformue på mere end 5 procent af BNP. Der er dog udsigt til, at nettoformuen bliver vendt til en nettogæld i løbet af krisen.

• Inden coronakrisen vurderede Finansministeriet, at nettogælden fra 2019 til 2021 ville blive øget med 0,6 procent af BNP. I den seneste fremskrivning forventer Finansministeriet en forøgelse af nettogælden på 4,9 procent af BNP. Altså en merstigning i nettogælden på 4,3 procent af BNP sammenlignet med prognosen inden corona. Uden nogen hjælpepakker eller stimuli ville stigningen i nettogælden fra 2019 til 2021 dog have været cirka 3 procent af BNP højere.

• Resultatet skyldes især investeringerne i regi af Landsbyggefonden og udbetalingen af de indefrosne feriepenge, som ikke belaster de offentlige finanser, men tværtimod forbedrer dem.

Hent analyse her