Corona-vaccination: Utrygge kræftpatienter venter i uvished
”Er terminal og er ikke blevet informeret”
”Kan ikke få noget at vide. Bliver sendt rundt mellem læge og hospital, og ingen kan give klar besked”
”Bekymret for om jeg er blevet glemt. Jeg er i kemo og uhelbredelig syg”
Disse barske beskrivelser er bare et lille udpluk fra en rundspørge, som Kræftens Bekæmpelse netop har gennemført blandt 202 kræftpatienter i behandling. Nogle af dem kan lige nu være blandt de mest udsatte, hvis de bliver smittet med corona.
Men mange af kræftpatienterne oplever, at de enten ingen information får om, hvornår de skal vaccineres – eller også er den kommunikation, de får fra myndighederne omkring den vigtige vaccine uklar.
- Det bekræfter desværre bare det indtryk, vores rådgivere kan fortælle om. Usikkerheden om vaccinen fylder hos kræftpatienterne og deres familier. Myndighedernes optimistiske kommunikationsstil er uforståelig for mange, og det lægger et ekstra pres på sårbare patientgrupper, der har brug for klare svar om, hvor de står – især nu, hvor samfundet igen bliver mere åbent, siger Jesper Fisker.
Ved ’ingenting’
Knap halvdelen (44 procent) af undersøgelsens kræftpatienter, der endnu ikke har fået corona-vaccinen, fortæller, at de ikke kan få at vide, hvilken vaccinationsgruppe, de tilhører. De kan heller ikke finde ud af, om de allerede er henvist til vaccination af deres læge, eller hvornår de vil blive det. De ved ’ingenting’ – som flere af dem svarer - og hver fjerde angiver, at de føler sig decideret utrygge ved hele sundhedsmyndighedernes udrulning af vaccineplanen.
- Alle kan se, at det her ikke fungerer. Alt for mange af patienterne er forvirrede og utrygge. Det er simpelthen ikke godt nok. Sundhedsvæsenet må sørge for en klar og forståelig kommunikation, der giver patienterne vished om, hvilken gruppe de tilhører, og om man er blevet henvist til vaccination af hospitalets læge eller sin praktiserende læge - eller senere vil blive det. Jeg tror, at langt de fleste kræftpatienter fortsat vil have forståelse for, at det tager tid, at få vaccineret hele gruppen af særligt sårbare, ogvi vil gerne hjælpe patienterne med at være tålmodige, men det kræver, at de og vi kan få klar besked, siger Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse har via telefonrådgivningen Kræftlinjen og i landets lokale kræftrådgivninger haft kontakt med tusindvis af kræftpatienter og pårørende under corona-pandemien, og den seneste tid, har mange har netop henvendt sig med forvirring om vaccine. Løbende opdateres www.cancer.dk med myndighedernes information om kræft og corona, men det er ikke en helt nem opgave at rådgive patienterne i denne tid.
De seneste dage er der – ud over spørgsmål om vaccinationsgrupper og henvisninger – opstået forvirring om, hvordan og hvornår patienterne adviseres i hhv. E-boks, Min Læge App og på Sundhed.dk. Kræftens Bekæmpelse har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen for at kunne besvare kræftpatienternes spørgsmål om dette, men kan ikke få den fornødne afklaring.
- Nu skal der skabes klarhed. Patientens behandlende læge på hospitalet bør kunne give sine kræftpatienter konkret besked om både vaccinationsgruppe og om de er henvist. Det samme bør den praktiserende læge kunne, selvom man pt. kun visiterer ganske få. Frem for alt er der brug for klare meldinger. Det er ikke acceptabelt, at patienterne bliver sendt fra læge til læge uden at kunne få svar. Og så skal man få helt styr på samspillet mellem de digitale løsninger, siger Jesper Fisker.
Om undersøgelsen
Datagrundlaget for undersøgelsen Data er indsamlet 24-25. februar 2020 via Kræftens Bekæmpelses brugerpanel, som består af 865 kræftpatienter, pårørende og efterlevende. Spørgeskemaet er sendt ud til 611 panelister, som er nuværende eller tidligere kræftpatienter. I alt har 410 patienter fra panelet svaret på henvendelsen. Heraf var 202 aktuelt i kræftbehandling (i behandling inden for det seneste år eller efterbehandling) Svarene i spørgeskemaundersøgelsen kommer fra disse 202 patienter. Opsummering fra undersøgelsen er vedhæftet som word-fil. |
Kontakter
Janni Brixennyhedsredaktør, Kræftens Bekæmpelse/ presse
Tlf:20137580jbx@cancer.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft18.4.2024 10:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser en styrket og koordineret indsats.
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen17.4.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
37,7 mio. kroner blev der indsamlet ved årets Landsindsamling takket være flere indsamlere og stor folkelig opbakning.
Kræftens Bekæmpelse reagerer på kritisk kræftrapport fra Rigsrevisionen: Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu15.4.2024 13:53:12 CEST | Pressemeddelelse
Foreningens adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
Ny håndbog: Viden og støtte til unge pårørende, der har kræft tæt på11.4.2024 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft? Ny håndbog giver gode råd til unge pårørende.
Tusindvis samlede ind til kræftsagen: Den digitale indsamling fortsætter7.4.2024 15:14:25 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelses direktør takker de tusindvis af frivillige, der søndag gik på gaden for at samle ind til kræftsagen ved årets Landsindsamling. Den digitale indsamling fortsætter indtil 15. april, så man kan stadig støtte og gøre en forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum