Folkekirkens Nødhjælp

Corona-udsatte i Malawi får 1,5 mio. kr. af Augustinus Fonden

Del
Pengene går direkte til udsatte familier, som har mistet deres indkomst på grund af corona-krisen. Dermed håber Folkekirkens Nødhjælp, at landet kan undgå en sultkatastrofe.
Folkekirkens Nødhjælp uddeler penge til familier i Malawi. Enten er det kontanter i konvolutter eller via mobilen. Arkivfoto.
Folkekirkens Nødhjælp uddeler penge til familier i Malawi. Enten er det kontanter i konvolutter eller via mobilen. Arkivfoto.

Det østafrikanske land Malawi er et af verdens fattigste lande. Her vil det ende med en regulær katastrofe, hvis COVID-19 for alvor slår sig løs blandt landets sårbare befolkning.

Heldigvis er der indtil videre kun registreret forholdsvis få tilfælde af corona, og sådan skal det gerne blive ved med at være. Sundhedsmyndighederne har nemlig ikke tilstrækkelig kapacitet til at hjælpe de smittede.

Folkekirkens Nødhjælp har netop modtaget en donation på 1,5 millioner kroner fra Augustinus Fonden for at afbøde følgevirkningerne af corona-krisen i Malawi – og ikke mindst mangel på mad.

Restriktioner rammer hårdere end corona

Befolkningen er hårdt ramt af de udgangsforbud og andre restriktioner, som regeringen har indført for at mindske smitten af corona. Mange familier har mistet deres indkomst – og dermed muligheden for at få mad på bordet.

De 1,5 millioner kroner kommer til at gå direkte til udsatte familier – for eksempel arbejdsløse, fysisk og psykisk sårbare og HIV-smittede. Familierne vil få uddelt omkring 280 danske kroner per måned i en periode på tre måneder.

Dermed får de selv mulighed for at købe mad og andre fornødenheder, de finder nødvendige.

“Vi er utroligt taknemmelige for, at Augustinus Fonden har valgt at støtte vores arbejde med at redde liv i Malawi under corona-krisen. Der er hårdt brug for at øge indsatsen, fordi folk dør af sult på grund af følgevirkningerne af corona-bekæmpelse. For det er ikke nok at uddele sæbe. Folk skal have adgang til mad, hvis de skal overleve – og uddeling af kontanter er også med til at støtte den lokale økonomi,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

“COVID-19 har ramt hele verden, og især verdens fattigste lande har få eller ingen økonomiske midler til at håndtere krisen og de medfølgende konsekvenser. Vi har i lyset af situationen valgt at støtte en række internationale organisationers bidrag til at afbøde krisens værste konsekvenser, og i den sammenhæng er det også en stor glæde at donere et millionbeløb til det vigtige arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp udfører i Malawi,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.

Øget risiko for vold mod kvinder

Udover kontante udbetalinger vil Folkekirkens Nødhjælp også informere befolkningen i Malawi om den øgede risiko for vold mod kvinder, der finder sted under en nedlukning af samfundet. Desværre ender det ofte ud i vold mod kvinder, når en allerede presset familie er fanget på meget lidt plads.

Derfor vil organisationen hjælpe med at informere og rapportere vold mod kvinder til politiet.

Kontakt Lasse Emil Kristiansen - pressemedarbejder hos Folkekirkens Nødhjælp - for mere info på lekr@dca.dk eller 50 60 40 15. 

Nøgleord

Billeder

Folkekirkens Nødhjælp uddeler penge til familier i Malawi. Enten er det kontanter i konvolutter eller via mobilen. Arkivfoto.
Folkekirkens Nødhjælp uddeler penge til familier i Malawi. Enten er det kontanter i konvolutter eller via mobilen. Arkivfoto.
Download

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye