Corona-test af spildevand kan være på plads til efteråret
22.4.2021 13:00:00 CEST | Danva | Pressemeddelelse

DANVA er begejstret for, at Regeringen har besluttet, at smitteopsporing via kloakvand for COVID-19 udbredes i Danmark. Dermed følger man EU-kommissionens anbefalinger om, at metoden skal være indført senest 1. oktober i de større byer i medlemslandene. Sundhedsminister, Magnus Heunicke, præsenterede planen for indførelse af spildevandstest under et samråd i Folketingets Epidemiudvalg i går, 21. april.
”Det er en dejlig nyhed. Vi har siden nedlukningen for et år siden arbejdet på at skabe interesse omkring metoden med smitteopsporing via spildevand. Men det er først nu her i forbindelse med genåbningen af samfundet, potentialet i metoden for alvor har vundet gehør,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Regeringens beslutning om at udbrede smitteopsporing via kloakken for blandt andet COVID-19 bygger på erfaringer fra bl.a. Hjørring, Hillerød og Hovedstaden med test af spildevandet der.
”Det er et vigtigt værktøj til at inddæmme smitte med. Det har vi set i enkelte kommuner, hvor man har anvendt metoden til at lokalisere særligt ramte områder, så man har kunnet målrette en indsats efterfølgende med humantests,” siger Carl-Emil Larsen.
I Ishøj Kommune, der har kæmpet med et højt antal smittede borgere, har Ishøj Forsyning fulgt smitteopsporingen op i kloaksystemet, indtil man nåede frem til tre bebyggelser, hvorfra det meste RNA fra COVID-19 stammede. På baggrund af den nye viden appellerede kommunens medarbejdere til beboerne i kvarteret om at lade sig humanteste. Københavns Kommune har med hjælp fra HOFOR også taget metoden i brug.
Målinger i spildevand kan sammen med humane tests bruges som beslutningsredskab til f.eks. at informere om en lokal opblussen af COVID-19 og på længere sigt til overvågning af andre smitsomme sygdomme. Kloakvand afspejler sygdomsbilledet i befolkningen, og RNA fra COVID-19 kan måles i spildevand flere dage inden, symptomer bryder ud hos de smittede. Der arbejdes intenst for at udvikle metoder til også at kunne måle for mutationer.
DANVA har oprettet en task force med henblik på at erfaringsudveksle samt optimere prøvetagning og analysearbejde. På den måde kan man assistere udrulningen af det bredere overvågningsprogram af COVID-19 i spildevand.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Vandselskaberne står over for milliardopgaver22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandforbruget per dansker er rekordlavt, fordi vi er effektive og sparer. Men ifølge DANVAs nøgletal for vandsektoren, står vi alligevel overfor endnu flere udfordringer og milliardinvesteringer, som skal gøre vandløsningerne mere effektive, men som så øger regningen.
Vandsektoren skærper klimaregnskab hvor udledninger er størst5.10.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye indberetninger til Parismodel 2.0 giver et mere retvisende billede af vandsektorens klimaaftryk. Tallene viser både stor opbakning fra vandselskaberne og et betydeligt potentiale for at reducere især udledningen af lattergas og metan fra spildevandsrensningen.
Giv renseanlæg mulighed for at sikre vandmiljøet mod medicinrester26.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at flere ton lægemiddelstoffer hvert år ender i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning, som forurenerne skal være med til at betale. DANVA efterlyser politisk handling, klare rammer og en hurtigere udrulning.
Spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle tilladelser, de har søgt om13.8.2026 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
19 spildevandsselskaber er meldt til politiet for at mangle udledningstilladelser, de har søgt om. DANVA mener, at sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


