Corona og rigide regler sender spildevandstakst på himmelflugt

Billund er kendt for bl.a. lufthavnen, Legoland og Lalandia, men under coronakrisen har fly stået stille, og begge parker har været lukket i flere måneder. Det har betydet, at Billund Spildevand har mistet indtægter for cirka tre millioner kroner i 2020 ud af et budget på cirka 54 millioner. Det kommer forbrugere i kommunen til at mærke det kommende år.

“Vi har ikke andre muligheder end at hæve spildevandstaksten med tre kroner per kubikmeter, svarende til næsten ni pct. Det er relativt meget, men vi har ikke andre valg,” siger Randi Hovgård, økonomiansvarlig i Billund Vand & Energi, til magasinet DANSKVAND. Årets sidste udgave af magasinet er på gaden, og decembernummeret dykker ned i vandselskabernes økonomiske rammer.

De tre mio. kr. skal findes hos forbrugerne i Billund Kommune, og som de lovgivningsmæssige regler er, skal pengene kræves ind i 2021, hvor den nuværende reguleringsperiode udløber. Hvis ikke, bortfalder retten til at dække underskuddet ind via spildevandstaksten. For en familie med to voksne og to børn med et gennemsnitligt vandforbrug på 140 m3 (Kilde: Bolius) vokser regningen med over 400 kr. i 2021.

Vandselskabet ville hellere, at man kunne hæve taksten med kun én krone pr. kubikmeter over f.eks. tre år, men det tillader reglerne ikke.

“Det er paradoksalt, at regler, som skal sikre stabile og lave priser, tvinger prisen til at tage et større hop end ellers,” siger Bertel Ifversen, fagleder hos DANVA med speciale i økonomisk regulering.

Regulering tvinger selskaber på vej mod konkurs

Vandsektorloven står over for en justering i 2021, og der plads til forbedringer – særligt inden for den økonomiske regulering. Det slår Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, fast.

“For at redde vandselskaberne fra at lide økonomisk skibbrud skal deres økonomiske regulering moderniseres. Den nuværende lovgivning tynger vandsektoren så meget, at flere af dem inden for en overskuelig fremtid ser ind i at gå i betalingsstandsning eller blive sat under administration,” siger Carl-Emil Larsen i sin leder i decembernummeret af DANSKVAND.

Ifølge direktøren er vandselskabernes største problem, at de ikke får dækket deres omkostninger. Hvis et selskab eksempelvis etablerer bassiner til 100 mio. kr. for at bremse store regnmængder i forbindelse med skybrud og dermed undgå oversvømmelser, så kan selskabet kun opkræve ca. 58 mio. kr. over de 75 år, som anlæggets levetid er sat til. Og hvis anlægget ikke holder så længe, bliver underskuddet endnu større.

Vil gerne gøre noget ved overløb

“Vandselskaber, der er nonprofit og ifølge vandsektorloven skal have fuld omkostningsdækning, vil gerne hjælpe med klimaløsninger, minimere overløb af spildevand og oversvømmelser, sikre rent drikkevand m.m. Når de investerer danskernes penge i projekter, så udbyder de opgaverne, men efterfølgende bliver der i henhold til den nuværende økonomiske regulering sat effektiviseringskrav på anlægsomkostningen, så de ikke får den dækket ind. Den mekanisme er forkert, fordi det ikke er muligt at spare på en allerede afholdt udgift. Derfor tærer sparekravet i stedet på selskabets driftsomkostninger,” siger Carl-Emil Larsen.

Fremadskuende regulering i Skotland

Der findes andre måder at strikke en økonomisk regulering sammen på, og kigger man uden for landets grænser er tingene i anderledes. I DANSKVAND kan du læse om, hvordan man i Skotland har en såkaldt aftalebaseret regulering, hvor vandselskab, kunder og regulator i fællesskab opstiller krav og mål og på den måde fastsætter vandprisen ud fra fremtidige investeringer.

Mest miljø for pengene

Der er også historier i DANSKVAND om spændende projekter, som skal give mest miljø for pengene. Skovrejsning er en effektiv måde at beskytte grundvandet på, men det koster kassen. En løsning kan være at dele regningen med andre, ligesom man har gjort på Fyn i et nyt projekt. VandCenter Syd er gået sammen med Hedeselskabet og Assens Kommune om at skabe et naturområde, som tjener forskellige formål gennem multifunktionel jordfordeling. Skoven skal blandt andet beskytte Holmehave kildeplads, som er selskabets største og vigtigste kildeplads.

Derudover fortæller Aarhus Vand, at de med omfattende sensorovervågning af vandkredsløbet både kan spare penge og nedsætte risikoen for overløb. Sensorerne giver selskabet viden og overblik over hele afløbssystemet, så man bedre kan styre vandet i forbindelse med kraftig nedbør – og samtidig undgå de store omkostninger forbundet med udbygning af infrastrukturen.

Læs hele decembernummeret af DANSKVAND