Corona-krise: Virksomheder kan ikke gå konkurs
24.3.2020 21:26:38 CET | Krifa | Pressemeddelelse

Ikke nok med at mange danskere lige nu mister deres job, så risikerer en gruppe nyledige også at gå i gevaldigt minus på kontoen i den svære tid. Skifteretten holder nemlig lukket, og det betyder, at virksomhederne ikke officielt kan gå konkurs.
Er man medlem af en fagforening, kan man de fleste steder få et såkaldt fagligt lån, mens man venter på penge fra Lønmodtagernes Garantifond. I forvejen kan det tage op til seks-syv uger, før man får den løn, man har til gode.
- For nogle kan det være et stort problem at vente endnu længere på pengene. Her tænker jeg specielt på de lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening, lyder det fra Carl Madsen, der er advokat i Krifa.
- Derfor er det vigtigt, at man er medlem af en fagforening. Ellers er man på den, hvis man fx ikke lige kan gå i banken og låne pengene, fortsætter han.
Lange sagsbehandlingstider
Lige nu ved ingen, hvor længe Danmark er lukket ned, men det er sandsynligt, at der vil være lange sagsbehandlingstider, når Skifteretten igen åbner op.
- Vi ser forlængede sagsbehandlingstider hos Lønmodtagernes Garantifond, når større virksomheder går konkurs. Jeg føler mig overbevist om, at vi vil opleve det samme, når skifteretterne igen trækker i arbejdstøjet, siger Carl Madsen.
Før skaden er sket
Det er typisk fagforeninger, der stiller krav om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond. Carl Madsen har derfor en opfordring til danskerne:
- Sørg nu for at få meldt jer ind i en fagforening, før skaden er sket. Går din virksomhed konkurs i morgen, og du melder dig ind i en fagforening i dag, kan du i de fleste fagforeninger få et fagligt lån. Venter du til i overmorgen, er det for sent. Det svarer jo til at tegne en brandforsikring på et hus, der allerede står i flammer.
Kontakter
Carl Madsen, advokat i Krifa: csm@krifa.dk/25444066
Fie Rødkjær MøllerPressekoordinator
Tlf:21642021frn@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Virksomhedsmonopoler skal ikke bekæmpes med fagforeningsmonopoler26.5.2026 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
Gør som vismændene foreslår og øg mobiliteten på arbejdsmarkedet i stedet for at give skattemæssige særfordele til bestemte fagforeninger. Sådan lyder opfordringen fra Krifas formand Jane Heitmann, efter at Det Økonomiske Råd (DØRS) i en ny rapport peger på, at virksomheder kan have markedsmagt på lokale arbejdsmarkeder, hvis lønmodtagerne har for få alternativer.
Krifa: Ny regering skal modernisere den danske mindretalsmodel19.5.2026 09:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende regering er nødt til at modernisere den danske model, hvis den ikke skal kuldsejle og helt miste sin legitimitet.
Krifa: Arbejdslivskommission bør også se på udfordringer i dagpengesystemet4.5.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et effektivt og robust dagpengesystem er en vigtig forudsætning for et godt og velfungerende arbejdsliv. Derfor bør en kommende arbejdslivskommission ud over vigtige emner som bedre worklife-balance og forebyggelse af stress også omfatte de aktuelle udfordringer i dagpengesystemet herunder den faldende forsikringsgrad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


