Corona kom i vejen for rekordomsætning
27.4.2021 08:00:00 CEST | Koda | Pressemeddelelse

Coronapandemien løb med de fleste overskrifter i 2020, hvilket naturligvis også var tilfældet hos Koda. Særligt nedlukningen af markedet for baggrundsmusik (restauration, hoteller og detailhandel) og aflysningen af koncerter var årsagen til et betydeligt indtægtstab på knap 80 millioner kroner.
Alligevel endte Kodas samlede omsætning bedre end frygtet, og det skyldes primært, at der parallelt med det coronarelaterede indtægtstab kom et par større betalinger for fortiden på tv-, radio og udlandsområdet, som trak omsætningen op.
I alt omsatte Koda for 966 millioner kroner i 2020, hvilket betyder, at i alt 856 millioner kroner vil blive udbetalt til de rettighedshaverne i Danmark og udlandet, hvis musik har genereret indtægterne. Det fremgår af Kodas årsberetning, som udkommer i dag.
”2020 har været et ualmindeligt hårdt år for både medlemmer og kunder. Året har været præget af en enorm usikkerhed omkring fremtiden, og vi er på den baggrund glade for, at det er lykkedes at begrænse et ellers markant tab på de indtægtsområder, der var ramt af nedlukning. På trods af pandemiens åbenlyse udfordringer har vi dog også gennemført en række langsigtede initiativer, som skal sikre vores medlemmer de bedst mulige vilkår for brugen af deres rettigheder på lang sigt. I løbet af 2020 fik vi blandt andet indgået en række nye medieaftaler, taget et principielt opgør med Google om brugen af vores medlemmers musik på YouTube, og så har vi intensiveret vores indsats for at sikre medlemmernes indtægter fra udlandet,” udtaler Kodas direktør, Gorm Arildsen, om årets resultat.
Streamingområdet i fremgang
Det var ikke kun betalinger fra fortiden, som bidrog positivt til Kodas omsætning i 2020, for nedlukningerne havde ingen negative konsekvenser for indtægterne fra musik- og videostreamingtjenesterne – snarere tværtimod.
I løbet af 2020 tegnede flere danskere abonnementer hos videostreamingtjenesterne, ligesom Koda indgik flere nye aftaler, hvilket samlet set betød, at Kodas indtægter på dette område steg med 15 procent. Også området for musikstreaming var i 2020 inde i en positiv udvikling, og her steg Kodas indtægter med 10 procent med en samlet omsætning på 90 millioner kroner.
Musikbranchen er stadig massivt udfordret
Pandemiens indvirkning på sangskriverne og komponisternes omsætning trækker desværre lange spor ind i 2021. Kulturlivet er stadig helt eller delvist lukket ned, og det er endnu uvist, hvornår og i hvilket omfang koncertområdet, som lige nu udgør den største udfordring for Kodas medlemmer og musikbranchen, kan vende tilbage til et oprindelige niveau.
”Kodas medlemmer vil alene på baggrund af omsætningen i 2020 få 76 procent mindre udbetalt for koncerter end året før, og samtidig var der sidste år et fald på 80 procent i antallet af udenlandske koncerter registreret af Kodas medlemmer. En del af dette indtægtstab vil først slå igennem i udbetalingerne i 2021. Så på vores medlemmers og livebranchens vegne håber vi inderligt, at det snart bliver muligt at afholde koncerter i eller anden form igen, så de får muligheden for at rette op på bare en del af deres indtægtstab fra årets første fem måneder,” udtaler Gorm Arildsen.
Årets økonomiske resultat i hovedtal
- Samlede omsætning: 966 millioner kroner
(1.017 millioner kroner i 2019) - Beløb til fordeling: 856 millioner kroner
(907 millioner kroner i 2019) - Omsætning koncerter: 46 millioner kroner
(91 millioner kroner i 2019) - Omsætning megakoncerter: 3 millioner kroner
(14 millioner kroner i 2019) - Omsætning baggrundsmusik: 90 millioner kroner
(103 millioner kroner i 2019) - Omsætning streaming af tv, film og serier: 78 millioner kroner
(68 millioner kroner i 2019) - Omsætning streaming og download af musik: 90 millioner kroner
(81 millioner kroner i 2019) - Omsætning radio: 146 millioner kroner
(120 millioner kroner i 2019) - Omsætning udland: 80 millioner kroner
(68 millioner kroner i 2019)
Kontakter
Eva HeinKommunikationsdirektør
Tlf:61 89 32 33eh@koda.dkMads ScheuerPresseansvarlig
Tlf:31 22 48 06msc@koda.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 50.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
Ny rapport: Musikskabere med indvandrer- og efterkommerbaggrund får kun en lille del af radio- og koncertpengene14.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny mangfoldighedsstatistik fra Koda viser markante skævheder i dansk musikliv. Statistikken kortlægger, hvordan udbetalingerne fordeler sig på tværs af køn, alder og herkomst blandt Kodas medlemmer. Musikskabere med indvandrer- og efterkommerbaggrund modtager en langt større andel af pengene fra streaming end fra radio og koncertområdet. Samtidig viser statistikken, at dansk musik fortsat er præget af en massiv kønsskævhed, trods positive tegn blandt yngre og nye medlemmer.
Tunge erhvervsorganisationer går med i barselsalliance: Understreger behov for politisk handling16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Erhverv, SMVdanmark og HK Privat tilslutter sig Barselsalliancen, der arbejder for bedre barselsvilkår for kombinatører. Dermed får alliancen opbakning fra nogle af de store aktører på det danske arbejdsmarked. Ifølge alliancen understreger det, at de nuværende barselsregler ikke kun er en udfordring for kulturbranchen, men også for iværksætteri og et arbejdsmarked, hvor flere arbejder på nye måder.
Nordic Digital Music Survey 2026: Consumers demand control over AI-generated music as free listening remains widespread10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordic consumers want AI-generated music to be clearly labelled and are calling for stronger protection for music creators whose works are used to train AI services. Paid music streaming also continues to grow across the region, although free listening remains widespread. These are among the findings of the latest Nordic Digital Music Survey, commissioned by the collective management organisations Koda in Denmark, TONO in Norway and Teosto in Finland.
Ny stor undersøgelse: Gratis lytning fylder massivt i danskernes musikstreaming10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af danskernes digitale musikforbrug viser, at 94 procent fortsat streamer musik, men at alt for få betaler for det. Kun 67 procent betaler for at streame musik, mens hele 59 procent af den daglige tid danskerne bruger på musikstreaming foregår på gratistjenester. Undersøgelsen viser samtidig stor opbakning til musikskaberne, når det gælder AI. 75 procent af danskerne mener, at sangskrivere og komponister skal betales, når deres musik bruges af AI-tjenester, mens 66 procent mener, at politikerne bør sikre, at AI-tjenester ikke undergraver musikskabernes økonomi.
Kulturbranchen går sammen om konkrete anbefalinger til bedre barselsvilkår20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En bred kreds af organisationer fra kulturlivet og de kreative erhverv præsenterer nu en række konkrete anbefalinger til, hvad kulturbranchen selv kan gøre for at styrke vilkårene før, under og efter barsel. Ambitionen er at sætte gang i en fælles og forpligtende samtale om, hvordan det kan blive lettere at kombinere familieliv med en karriere i kulturlivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
