Corona giver store forsinkelser i svar på brystkræftscreening
25.2.2021 11:22:10 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har et mål om, at svaret ligger i kvindens e-Boks inden for 14 kalenderdage hos mindst 95 pct. af de kvinder, der deltager i brystkræftscreeningsprogrammet. Men i november 2020 skete det kun for 15 pct. – og i december kun for én pct. af kvinderne. Det fremgår af et notat fra Center for Sundhed i Region Hovedstaden.
Det store flertal måtte vente længere. Blandt de kvinder, der var til brystkræftscreening i november 2020, har nogle af dem ventet på svar i op til 58 dage. I december 2020 var den maksimale ventetid for svar på brystkræftscreening på 50 dage, og i januar 2021 var den 38 dage.
Årsagen til de store forsinkelser er fravær blandt personalet på grund af corona – kombineret med en IT-fejl, der betød, at der i ti dage slet ikke kunne udsendes svar, oplyser regionen.
I Kræftens Bekæmpelse ser overlæge Janne Bigaard med alvor på de store forsinkelser. Hver måned er der i gennemsnit 30 kvinder, der får opdaget brystkræft eller forstadier til brystkræft ved brystkræftscreening i Region Hovedstaden.
- Langt de fleste, der deltager i screeningsprogrammet, er heldigvis raske, men for dem, der viser sig at have kræft, kan det være alvorligt med en forsinkelse. Det kan udsætte behandlingen, og det betyder noget for kvindernes chance for at overleve, siger Janne Bigaard.
Hun lægger også vægt på det psykiske pres, det kan være at vente så længe på svar.
- Mange kvinder bliver nervøse, når de venter på svar på en brystkræftscreening, og jo længere tid, der går, jo værre er det. Typisk vil kvinderne opfatte det manglende svar som tegn på, at der er noget galt, siger Janne Bigaard.
Hun anerkender, at corona sætter ekstra pres på sundhedsvæsenet på mange planer.
- Jeg ser dette som endnu en af de afledte konsekvenser af corona, som ikke handler om corona i sig selv, men om det pres, det lægger på sundhedsvæsenet. At der så kommer en IT-fejl oveni er jo sort uheld. Men for kvindernes skyld håber jeg, at Region Hovedstaden får løst problemet, så kvinderne ikke skal vente så længe på svar. Det er simpelthen ikke godt nok, siger Janne Bigaard.
Kontakter
Kræftens Bekæmpelse
Pressevagt:
Tlf. 3525 7400
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Forskning viser: Derfor venter vi med at gå til lægen9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskning viser, at det ikke kun er kendskabet til symptomer, der afgør, om vi søger læge. Vores egen måde at fortolke symptomerne på spiller også en vigtig rolle. Derfor er Kræftens Bekæmpelses råd enkelt: Det er nok ikke noget ... Men hvis det er nyt, bliver ved og er svært at forklare, så er det en god idé at få det tjekket hos sin læge.
Kræftens Bekæmpelse åbner nyt rådgivningstilbud på Aalborg Universitetshospital5.11.2026 14:59:27 CET | Pressemeddelelse
Nu kan kræftramte få rådgivningssamtaler i Hospitalsbyen.
Knæk Cancer støtter nyt professorat i senfølger efter kræft29.10.2026 09:12:30 CET | Pressemeddelelse
Karin Brochstedt Dieperink er ny professor i senfølger efter kræft.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for sårbar situation for kræftpatienter29.10.2026 08:41:45 CET | Pressemeddelelse
Rigshospitalet skal sikre både hjælp fra andre hospitaler og nyansættelser, så operationer kan sikres.
Kræftens Bekæmpelses formand får pris for mangeårig indsats for bedre palliation28.10.2026 09:39:45 CET | Pressemeddelelse
Helen Bernt Andersen er meget taknemmelig for at modtage Liv&Død Prisen 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
