Corona: Fodbold-løse AGF-pølser får nyt liv
29.4.2020 13:56:17 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Hos AGF og Ceres Park & Arena har corona-krisen givet en række dilemmaer i forbindelse med de varer, der normalt er klar i boderne til fodboldkampe på Ceres Park eller til koncerter i Ceres Arena. Varerne kan ikke sælges, da både stadion og arena står tomme hen uden publikum.
Udfordringerne med det overskydende stadion-øl blev løst ved, at det blev til håndsprit. Men nu nærmer sidste salgsdato sig også på en række af de andre produkter, som normalt langes over disken i Ceres Park & Arena.
For at maden ikke skal ende i skraldespanden, har AGF nu indledt et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, der driver supermarkederne Wefood. De sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning og overskredet bedst-før-dato - varer der ellers ville være blevet smidt ud. Derfor er der nu varer som sodavand, chips, nøddemix, shakers, pølser, bacon og is på vej til Wefoods butik på Vesterbro Torv i Aarhus.
"Corona-krisen har givet os en udfordring med vores varelagrer, hvor vi risikerer at brænde inde med mange produkter, hvis ikke vi tænker ud af boksen. Og da vi hverken må eller vil sælge varer, som har overskredet deres holdbarhedsdato - endsige forære det væk - tog vi kontakt til Wefood for at høre om de kunne hjælpe," siger eventchef i Ceres Park & Arena, Hanne Bisbo Stadsgaard og fortsætter:
"Her blev vi mødt med åbne arme og en mulighed for at give noget videre til et godt formål. Wefood er specialister i at bekæmpe madspild og har skabt nogle fantastiske butikker. Så det er en rigtig god løsning, at de nu tager imod vores overskudsvarer."
Wefood sælger varer, som supermarkeder, leverandører, grossister og producenter ofte kasserer, fordi de enten er produceret i for store mængder, er tæt på udløbsdato eller emballagen er i stykker. Varerne bliver solgt billigere end i andre butikker og overskuddet går til at bekæmpe sult i verdens fattigste lande.
"Det er godt tænkt af AGF og Ceres Park & Arena, at de sender deres varer videre til os. Det er ganske enkelt en smuk aflevering serveret med samfundssind og udsyn. Nu hvor alt er lukket ned i Danmark, så risikerer vi store mængder af madspild. Men med lidt omtanke kan man få det bedste ud af situationen," siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og fortsætter:
"Det gør AGF i et flot samarbejde med vores Wefood-butikker, hvor kunder og fans får glæde af billige stadionpølser og andre gode sager. Det kommer til at gøre gavn for både kunder, for miljøet og ikke mindst for verdens fattigste."
Wefood-butikkerne er udelukkende drevet af frivillige, og alt overskud går til mennesker i nød via Folkekirkens Nødhjælps arbejde. I 2019 blev 249,8 ton mad reddet fra skraldespanden i Wefoods madspildsbutikker i henholdsvis Aarhus og københavn.
I år bliver det tal altså suppleret af varer fra AGF og Ceres Park & Arena. Så nu kan kunderne i Wefood se frem til baconchips med AGF-logo på posen og ægte stadionpølser i køledisken.
For yderligere information kontakt venligst:
Søren Højlund Carlsen
Kommunikationschef i AGF A/S og Ceres Park & Arena
E-mail: shc@agf-as.dk
Tlf: 41 14 11 52
Christina Pedersen
Journalist i Folkekirkens Nødhjælp
E-mail: chpe@dca.dk
Tlf: 28 74 46 69
Nøgleord
Billeder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
VM i fodbold og Tour de France sætter klimaet på dagsorden6.7.2026 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed og udskydelser på grund af ekstreme vejrforhold præger sommerens store sportsbegivenheder. Det er med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen verden over.
Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s
Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore
Line Vaaben og Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen i 2026 for projekt om surrogatmødre i Mexico og USA18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Timbuktu Fonden giver i år 100.000 kroner til projektet ”Livmoder til leje.” Prisvinderne vil med fortællende greb tage os tæt på kvinder, der vælger at bære andres børn, og belyse markedet for biokapital i nabolande med forskellig lovgivning for rugemoderskab.
De her ting køber vi brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerbordet, der får os til lommerne lige nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




