Sparta Atletik og Løb

Copenhagen Marathon og folkefesten vender tilbage den 15. maj

Del
Rekordmange udenlandske løbere har meldt deres ankomst, når 11.000 deltagere igen skal tilbagelægge 42,195 kilometer gennem hjertet af København og Frederiksberg
11.000 deltagere ser frem til at løbe Copenhagen Marathon den 15. maj
11.000 deltagere ser frem til at løbe Copenhagen Marathon den 15. maj

Tusindvis af løbere og op mod 100.000 tilskuere skal være med til at skabe en fantastisk stemning, når Danmarks førende løbsdestination, København, igen lægger veje til Copenhagen Marathon den 15. maj. Arrangørerne, non-profit organisationen, Sparta Atletik & Løb, kan mærke, at der er stor opmærksomhed fra danske og udenlandske løbere for at løbe et maraton i København igen

“Det er tre år siden, vi sidst afviklede Copenhagen Marathon, og det er en fornøjelse at mærke, hvor stor interessen er for at være med. Specielt er interessen fra udlandet meget stor, og vi er ikke i tvivl om, at det blandt andet skyldes, at Danmark var et af de første lande til at ophæve alle restriktioner, og vi allerede havde mulighed for at afholde store motionsarrangementer i sensommeren sidste år,” lyder det fra Dorte Vibjerg, administrerende direktør af Sparta Atletik & Løb

Rekordmange deltagere fra udlandet løber med

At København efterhånden har etableret sig som en anerkendt, international løbsdestination kan tydeligt ses på antallet af udenlandske deltagere. Af de 11.000 deltagere er 50 procent fra hele verden, og mere end 90 nationaliteter vil være repræsenteret på startstregen den 15. Maj på Islands Brygge.

 De mange udenlandske deltagere glæder ikke kun arrangørerne – det glæder også Wonderful Copenhagen, som siger, man ikke må undervurdere den betydning store events som Copenhagen Marathon bidrager med til byen.

”Vi arbejder målrettet på at få den internationale turisme genoprettet i hovedstaden oven på pandemien, og samtidig har vi stort fokus på at sprede turismen over hele året. Og her spiller internationale events, som eksempelvis Copenhagen Marathon d. 15. maj, en vigtig rolle. Derfor er vi rigtig glade for den store udenlandske interesse for at løbe maraton i Danmarks hovedstad. Og ser frem til at byde deltagerne, og dem der rejser sammen med dem, velkommen,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen

Pressen kan søge akkreditering her 

Fakta om Copenhagen Marathon

  • Dette års Copenhagen Marathon er den 43. udgave

  • Copenhagen Marathon er et Word Athletics Road Race Label Event

  • Deltagerrekorden blev sat i 2019, hvor der var 13.281 tilmeldte

  • I år er 11.000 deltagere tilmeldt, og udenlandske løbere tegner sig for 50 procent af det samlede deltagerantal

  • Løbet arrangeres af Sparta Atletik & Løb

Nøgleord

Kontakter

Billeder

11.000 deltagere ser frem til at løbe Copenhagen Marathon den 15. maj
11.000 deltagere ser frem til at løbe Copenhagen Marathon den 15. maj
Download
København danner igen rammer om Copenhagen Marathon efter tre år
København danner igen rammer om Copenhagen Marathon efter tre år
Download

Links

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Copenhagen Half Marathon har verdens hurtigste halvmaratonrute. Det blev endnu en gang understreget i 2018, hvor der blev sat ny europarekord hos kvinderne, mens hele otte mænd løb under 60 minutter. Ud over den absolutte verdenselite så deltager der også et kæmpe motionsfelt med mere end 20.000 løbere. Arrangørerne af Copenhagen Half Marathon er Sparta Atletik & Motion og Dansk Atletik Forbund.

Den første udgave af Copenhagen Half Marathon fandt sted i 2015 og var et udspring af det succesrige VM i halvmaaton, som blev afholdt i København i 2014. Målsætningen har fra starten været at lave verdens bedste og hurtigst halvmaraton, og den er målsætningen er i manges øjne opfyldt.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye