Brintbranchen

Copenhagen Infrastructure Partners melder sig ind i Brintbranchen

Del
Brintbranchen udvider medlemskredsen med Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). CIP er verdens største fondsforvalter af greenfield investeringer i grøn energiinfrastruktur, og med tiltrædelsen i Brintbranchen understreger CIP sine ambitioner indenfor grøn brint og Power-to-X.

Det er med stor glæde, at Brintbranchen kan byde CIP velkommen som nyt medlem. Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, siger om CIP’s indmeldelse:

”CIP er én af de vigtigste aktører indenfor grøn energi, og er med deres portefølje af grønne energiprojekter på mere end 80 GW en meget betydelig spiller – i produktionen af grøn strøm såvel som forædlingen videre til brint, ammoniak og grønne brændsler. CIP har allerede søsat flere storskala brint- og Power-to-X- projekter i ind- og udland, og har dermed demonstreret såvel ambition om som vilje til at løfte den internationale brintindustri fra MW- til GW-skalaen. Vi glæder os til at understøtte CIP’s arbejde på brint og Power-to-X og ser frem til samarbejdet.”

Karsten Plauborg, partner hos CIP, siger om medlemskabet hos Brintbranchen:

”Grøn brint, grønt metanol og grøn ammoniak spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og samfundets mulighed for at dekarbonisere industrier, som ellers er svære at omstille. Og med krigen i Ukraine har forsyningssikkerhed i Europa fået en ny dimension, hvor også hydrogen og Power-to-X spiller en central rolle. Vi ser frem til som medlem af Brintbranchen at fortsætte med at drive den grønne omstilling og bidrage til at skabe et grønt energisystem i Danmark og det øvrige Europa.”

Nøgleord

Kontakter

Simon Mehl AugustesenVice President, Chief Communications and Marketing OfficerCopenhagen Infrastructure Partners

Tlf:+45 3052 6721siau@cip.dk

Information om Brintbranchen

Brintbranchen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2. sal
1620 København

+4539202003https://brintbranchen.dk/

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Nytårsudtalelse fra Brintbranchen: Sådan gør vi 2024 til et godt brintår1.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter et undervejs udfordrende 2023 sluttede året stærkt på brintområdet. 2024 kan og bør blive brintens år, og for alvor sætte gang i næste fase af den grønne omstilling. Men det kræver en ambitiøs og visionær politisk aftale om finansieringen af brintinfrastruktur, aktivt dansk samspil med EU’s brintbank, og en ambitiøs industripolitisk opfølgning på decembers aftale om grøn statsstøtte, siger Brintbranchen i anledning af årsskiftet.

Ny grøn statsstøtte vigtig for både økonomi, industri og sikkerhed21.12.2023 00:13:45 CET | Pressemeddelelse

Et godt og vigtigt skridt for Danmarks muligheder som grønt produktionsland. Sådan lyder reaktionen fra Brintbranchen, der repræsenterer en af den grønne omstillings kerneindustrier, Power-to-X. Reaktionen kommer i kølvandet på regeringens udmelding om, at der nu i første omgang afsættes én milliard kroner til støtte til grøn, dansk industriproduktion. Brancheorganisationen påpeger, at pres fra både Kina og USA, men i høj grad også andre EU-lande, gør dansk støtte helt essentiel, hvis f.eks. elektrolyseanlæg og brændselsceller for alvor skal industrialiseres i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye